Klitrosevej 39, 3300 Frederiksværk

En lille ve i hjertet, måske endda en hjemve …

Klitrosevej 39, Frederiksværk - Plantegning Klitrosevej 39, Frederiksværk - Plantegning

Specifikationer

Fritidsbolig
  • Boligareal:75 m2
  • Grundareal:1.203 m2
  • Værelser:3
  • Byggeår:2006

En lille ve i hjertet, måske endda en hjemve …

Har man trådt sine barnesko i et sommerhus mellem Liseleje og Tisvilde, ja, så vil duften af fyrretræer altid give en lille ve i hjertet, en længsel, måske endda en hjemve, oplevelsen af at komme tilbage til de gode minder fra barndommen. I så fald skal man bare kigge ind på den sidste matrikel i bunden af Klitrosevej. Her står et sort, klassisk bjælkehus med hvide sprossevinduer fra 2006 på en grund med potente fyrretræer. Det er næsten nabo til Asserbo Slotsruin og nabo til Tisvilde Hegn. Kikhavn, Tisvilde og Tibirke Sand er heller ikke langt væk, det er troldene i Troldeskoven heller ikke. Ja, vi er i midt i en smeltedigel af sommerbyer, strande, oplevelser, natur og eventyr, altså nogle af de mest populære beliggenheder på Nordkysten.

Det er et lækkert sommerhus, et af dem, man helst ikke vil hjem fra. En trøst er, at man kan komme hele året, fordi det er så godt isoleret og nemt at varme op. Det er på 75 m2 plus hems med stjernehimmel, og det ligger ugeneret af naboer, kun rådyrøjnene i græsset og nysgerrige fugle kan kigge med. Her er rum med loft til kip og masser af lys. Grunden er på 1.203 m2, men opleves større, fordi der er langt til naboerne. Haven er vild med vilje, her er masser af sol, også på den sydvendte terrasse. Huset ligger i skoven, og lige om hjørnet ligger Jan Friis-Mikkelsens Tinggården, som har restaurant med lokale råvarer og grønt fra egen urtehave, god landhandel, masser af lækkerier og verdens bedste morgenbrød. En cykeltur gennem Tisvilde Hegn forbi Tibirke Sand, så får man al sommerballaden i Tisvilde forærende.

Tibirke Sand er på kanten af Tisvilde Hegn, der strækker sig langs Kattegatkysten fra Tisvildeleje til Asserbo og Liseleje. Tibirke Sand, Troldeskoven. Ja, pudsige navne. Men det tog 100 år med mange forsøg, et ufatteligt slid og en indædt stædighed at forvandle den store lynghede til skov. Derfor har skoven et helt specielt, troldeagtigt udseende. Kvarteret er tidligere, gammel havbund, fordi vandet fra Arresø mundede ud i kattegathavet her.

Udforsk andre boliger af samme type
Fritidsbolig

NYHED
Lærkevænget 14, Tibirke Sand, Frederiksværk

Fritidsbolig

Lærkevænget 14, Tibirke Sand, Frederiksværk

Pris

3.850.000 DKK

Boligareal

105 m2

Grundareal

1.740 m2

Værelser

4

Skovbovej 11, Frederiksværk

Fritidsbolig

Skovbovej 11, Frederiksværk

Pris

4.850.000 DKK

Boligareal

103 m2

Grundareal

1.850 m2

Værelser

3

Lærkevænget 11, Tibirke Sand, Frederiksværk

Fritidsbolig

Lærkevænget 11, Tibirke Sand, Frederiksværk

Pris

4.950.000 DKK

Boligareal

82 m2

Grundareal

1.938 m2

Værelser

3