Askemosevejen 30, 3210 Vejby
En ventil i alt det almindelige...
Specifikationer
Landejendom
- Pris:13.985.000 DKK
- Ejerudgift: 7.071 DKK
- Boligareal:195 m2
- Grundareal:65.500 m2
- Erhvervsareal:811 m2
- Værelser:11
- Garage:25 m2
- Bygget/ombygget:1908/2016
En ventil i alt det almindelige...
’Schhh,’ får man lyst til at tysse, når en enlig måge på stroppetur fra nabobyerne Tisvildeleje eller Rågeleje forvilder sig ind over den lille landsby Ørby. Den er bare på eventyr, lidt på afveje, som man siger. Men når den igen vender næbbet mod kysten, efterlader den Ørby, som den fandt den: stille, næsten hviskende, som et sted der helst vil beholde sine hemmeligheder for sig selv.
Muligheder og få begrænsninger
Nuvel, ejendommen på Askemosevejen 30 er ingen hemmelighed. Den er et landsted, en ventil i alt det almindelige få hundrede meter vest for Ørby, her har det stået siden 1908. Men alt er renoveret til ukendelighed i 2016 i en fordelagtig blanding af 811 m2 erhverv med 195 m2 bolig. Med 6,55 hektar jord i landzone har hele herligheden de fordele, der følger med lavere ejendomsbeskatning. Erhvervsdelen har muligheder og få begrænsninger. Gamle lader er bygget om til events, kurser og arrangementer. Med 6,5 hektar økologisk landbrug er her også muligheder for gårdbutik, farm-to-table koncepter, selvforsyning, naturbaserede oplevelser og undervisningsforløb inden for bæredygtighed og grøn omstilling. Og så er der jagt på matriklen. Kombineret bolig og erhverv er oplagt. Nogle af de 811 m2 erhverv kan konverteres til bolig, så der bliver 400 m2 bolig i alt. Sidst, men ikke mindst, foreligger der byggetilladelse til opførelsen af en ny lade på ejendommen.
Stor natur
Naturen er stor heroppe. Hele herligheden ligger ikke langt fra Heatherhill, et åbent, fredet naturområde med smukke græs- og lyngbevoksede bakker og den hemmelige strand med små sandlaguner og høje skrænter. Vejby Strand ligger 49 meter over Kattegat, en af de højest beliggende strande i Danmark. Tisvilde 3 kilometer den ene vej er byen med Musik i Lejet, en uge med højde og fart, fest og ballade, nu væk fra Lejet. Rågeleje den anden vej er en af de historiske badebyer på Nordkysten.
Kontaktperson

Ivan Eltoft Nielsen
Ansvarlig indehaver
Ejendomsmægler & valuar MDE
ivan@eltoftnielsen.dk
70 70 20 05