Jagtvej 12A, Grønholt, 3480 Fredensborg
Ikke alle hverdage er værd at gribe ud efter, men denne her er …
8. feb, 2026 11:00 - 12:00
Specifikationer
Landejendom
- Pris:13.900.000 DKK
- Ejerudgift: 10.278 DKK
- Boligareal:379 m2
- Grundareal:27.915 m2
- Værelser:9
- Bygget/ombygget:1990/1999
- Energimærke:E
Ikke alle hverdage er værd at gribe ud efter, men denne her er …
Carpe diem, befalede de gamle romere, grib dagen, siger vi mindre imperativt i dag. Ikke alle hverdage er dog værd at gribe ud efter, men her er én, som giver os et æstetisk fællesskab med de gamle romere. Nemlig glæden ved at bo ultimativt smukt kun omringet af naturen uden at blive forstyrret af andet end naturen. Vi er i Grønholt, en lille, klassisk landsby 5-6 kilometer fra Hillerød og det samme til Fredensborg omringet af skov, marker og et karakteristisk, bakket landsskab.
Plads til flere generationer
Ejendommen på Jagtvej 12A i Grønholt er ej blot til lyst, som var Ludvig Holberg stadig i live, den er også til fordybelse, ro og eftertanke. Der er heste på fold til den ene side af ejendommen og køer til den anden. De tilhører nemlig naboen. Med 309 m2 bolig i hovedhuset er her plads til lidt af hvert, sådan er det jo på landet. Ja, den er alt for den store familie, og med det selvstændige anneks på 70 m2 er her også plads til flere generationer på samme matrikel. Matriklen er på knap 3 hektar, og ejendommen er nyistandsat i 2024, så her er der ikke meget vedligeholdelse de næste mange år.
Slot den ene vej, slot den anden vej
Fredensborg har Fredensborg Slot, Esrum Sø og flere institutioner og skoler, sport, indkøb og en golfbane ikke langt herfra. Til forskel fra så mange andre danske søer, er Esrum Sø en sø med rent vand. Frederiksborg Slot midt i Hillerød er bygget af Christian den 4., det er det største renæssanceanlæg i Norden med slotspark, slotshave og slotssø. Der bor små 34.000 mennesker i Hillerød, tidligere en dagsrejse for hest og rytter fra København, i dag en tur på 40 minutter med tog gennem byen helt ud til Ørestad.
Kontaktperson

Lasse Madsen
Salgschef
madsen@eltoftnielsen.dk
81 77 91 77