Weypils-Åsen 21, Udsholt, 3230 Græsted
Weypil, som man siger på gammeldansk for vejskilt …
Specifikationer
Fritidsbolig
- Pris:3.850.000 DKK
- Ejerudgift: 3.093 DKK
- Boligareal:133 m2
- Grundareal:1.201 m2
- Værelser:5
- Carport:39 m2
- Bygget/ombygget:1984/2000
Weypil, som man siger på gammeldansk for vejskilt …
Udsholt er en elsket strand- og sommerhusby mellem Gilleleje og Rågeleje. Strandvejen ligger højt oppe, sådan cirka 20 meter, så her er der udsigt til den flade Hesselø ude i bugten, det er der ikke fra stranden. Krydstogtsskibene og fiskekutterne kan heller ikke gemme sig i udsigten, og det kan solnedgangene selvfølgelig slet ikke, heldigvis. I Udsholt betyder himmel, lys og salt og vand i luften fra havet alt.
Masser af plads
Bag Udsholt Strandvej ligger et sommerhus på en vej med det mundrette navn Weypils-Åsen. En ås ved vi, hvad er, nemlig en aflang bakke dannet under en istidsgletsjer. Men Weypil, ja, det er gammeldansk for vejpil eller vejskilt, altså en retningspil. Huset på Weypils-Åsen 21 ligger højt på vejen bygget ind i terrænet. Det er bygget i 1984, og er med sine 133 m2 på den 1.201 m2 store grund et stort sommerhus med loft til kip og masser af lys. Stor terrasse, kæmpemarkise, alt er lige til at holde sommerferie i.
Privat strandgrund
De nye ejere har adgang til grundejerforeningens private strandgrund med badebro bare 10 gåminutter væk. Strandpromenaden i Rågeleje og stranden i Tisvilde er også en magnet for de strandglade. Indkøb er lige om hjørnet i Udsholt. Det gamle fiskerleje Rågeleje er en af de hyggeligste sommerhusbyer på Nordkysten med restaurant, ishus og glaspusteri. Byen kaster fortidens skygger på nutidens klare lys, som man siger. Gilleleje den anden vej er den nordligste by på Sjælland en lille time fra København. Fiskerne i Gilleleje lander friske fisk på havnekajen hver dag. Byen er for længst vokset ud af havnen og er i dag én af de attraktive sommerbyer. Som en særlig kærlighed til den maritime natur, afholder Bakkeselskabet i Gilleleje hvert år en byfest med temaet: Køb stranden fri. Overskuddet bruges til at købe og vedligeholde strandarealer, som derefter bliver offentlig strand.
Kontaktperson

Camilla Stolpe
Salgschef
camilla@eltoftnielsen.dk
93 39 43 00