Thurøvej 15, 1. tv, 2000 Frederiksberg
Famøs og stille som en Ninja ...
Famøs og stille som en Ninja ...
Thurøvej på Frederiksberg er famøs for at være stille og rolig som en Ninja på lur. Frederiksberg er den grønne og elegante by midt i København. Med de mange parker, brede alléer og smukke bygninger er det ikke helt tilfældigt, at Frederiksberg også bliver kaldt ’Københavns have’.
Thurøvej er vejen med ejendomme i den klassiske, røde mursten. Og det gælder også ejendommen Thurøvej 15 fra 2016 med de 18 lejligheder. Respektfuld over for arkitekturen på vejen er den også bygget op af røde mursten. Den glider lige ind, som man siger. Ja, den kunne også være bygget af en arkitekt, som bare havde lyst til at markere sit navn og stikke helt af med beton og glas. Men ikke her. Ejendommen har trods sin unge alder allerede vundet en pris for sine kvaliteter. Mange tak for det. Lejligheden på 1. sal er på 100 m2 med vestvendt altan og sol fra eftermiddag til den går ned. Her er privat parkering i kælderen og elevator til lejligheden. Det er en stor 3-værelses lejlighed og ideel til den enlige eller den lille familie, men den er bestemt også til kæresteriet eller det modne par. Alt er lige til at flytte ind i med indkøb og 2 metrostationer lige om hjørnet. Det er en lejlighed med masser af lys og udsigt til grønne træer.
Frederiksberg har mange fantastiske beliggenheder, Thurøvej er bestemt en af dem. Med alle sine træer burde den hedde Thurø Allé. Frederiksberg har haverne, parkerne, slottet, dyrene i Zoo, restauraterme, caféerne, museerne, teatrene, kirken, alléerne, smukke tennisbaner, trendy butikker, Lorry, nærværet, musikken, fællesskabet og man kan blive ved, kan man. Her er masser af skoler, private som offentlige. Netop fordi Frederiksberg er omringet af København, har byen sin egen kant, sin egen kultur. Frederiksberg ved, at man skal være nogen, før man bliver til noget.






















Kontaktperson

Nicolai Glad
Filialchef
Ejendomsmægler & Valuar MDE
glad@eltoftnielsen.dk
20 45 16 79