Tengslevænget 7, Tengslemrk L, 4573 Højby
Strandgræs, der kilder og stikker på Sjællands bedste strand …


Specifikationer
Fritidsbolig
- Pris:3.995.000 DKK
- Ejerudgift: 2.338 DKK
- Boligareal:120 m2
- Grundareal:2.570 m2
- Værelser:4
- Bygget/ombygget:1960/1999
Strandgræs, der kilder og stikker på Sjællands bedste strand …
Tengslemark Strand, altså, altså, altså. Hvis ikke den bedste sand- og badestrand på Sjælland, så i hvert fald den næstbedste. Det samme kan man sige om nabostranden Gudmindrup Strand, der med sin store parkeringsplads er som et fluepapir for turister. Men Tengslemark Strand har ingen parkering, intet fluepapir, mange tak, derfor er det kun sommerhusejerne i kvarteret, der kommer her. Så her er fred og ro med strandgræs, der kilder og stikker. Vandet er lavvandet, ikke noget at sige til, at børn med små tæer på små fødder på små ben elsker at være her. Når de små er glade, så er mor og far også. Det samme er solslikkerne, læsehestene, teenagerne og mormor og morfar. Vandet er altid i bevægelse her i Sejerøbugten, det er altid rent, altid klart med riller i sandbunden. Måske det klareste vand på Sjælland.
Skæve vinkler, smukke skygger: Fra sommerhuset på Tengslevænget 7 kan man snildt hænge både sit sommer- og vintertøj i skabene, for det er et sommerhus, man kan bo i hele året. Det er godt isoleret, 2 varmepumper er energikilden, og med 120 m2 plus anneks er plads da næppe et problem. Med loft til kip er der højt til loftet, og som vinkelhus giver det skæve vinkler, som bekendt giver skæve, smukke skygger. Hust er fra 1960, men opdateret til et superlækkert sommerhus, som man siger i dag.
Beliggenheden er fantastisk på en 2.570 m2 grund med træer, som lukker sig helt til i et stille og roligt kvarter. Vejen er lukket, ingen trafik. Her er plads til familien og venner på besøg. Der er sol i haven og på terrassen hele dagen, så vær klar til røde maver og kulør på kinderne.
Hyggeturen: Den lokale kro har de bedste anmeldelser fra Tripadvisor, og så ligger Dragsholm Slot med Michelin restauranten ikke langt herfra. Rørvig ligger et lille kvarter væk med færge til Hundested. Hyggeturen, kaldes den, til gengæld tager det noget længere i tid end den nye omfartsvej. Højby ligger i Odsherred Kommune, og selvfølgelig har navnet noget med højde at gøre, for byen ligger højt mellem nogle høje.



















Kontaktperson

Mathias Norman Knudsen
Indehaver
Ejendomsmægler MDE
mathias@eltoftnielsen.dk
25 74 22 02