Strandpromenaden 25, 1. th, 3000 Helsingør
At bo på kanten af verden …
Specifikationer
Ejerlejlighed
- Pris:7.000.000 DKK
- Ejerudgift: 6.658 DKK
- Boligareal:136 m2
- Værelser:6
- Byggeår:2019
- Energimærke:A2015
At bo på kanten af verden …
At bo på en strand med sand, marehalm og klitroser under fødderne, ja, hvad er nu det for noget. Det er såmænd bare Punkthusene, de attraktive og smukke træbeklædte ejendomme bygget i 2019 lige overfor lystbådehavnen i Helsingør Nordhavn. De står på strandmatriklen, som var de sat tilfældigt uden omtanke. Men næh, de er betænksomt placeret, så alle lejlighederne i de 24 ejendomme får den optimale glæde af udsigten over Øresund. At bo her er som at bo på kanten af verden, hvor salt og vand banker på ruden hver morgen for at spørge, om man vil med. Det vil man selvfølgelig gerne. Mange begynder dagen med en svømmetur, nogle går en tur med hunden langs vandkanten, andre fylder sindet med de indtryk, som kun en udsigt over havet kan give.
Bedst beliggende lejlighed
Lejligheden på Strandpromenaden 25 ligger i 1. række til vandet og er på 136 m2 fordelt på 2 plan, altså en duplex. Her lå tidligere en gummifabrik, derfor hedder en af Sjællands bedste sandstrande Gummistranden. Lejligheden er en af de bedst beliggende af Punkthusene, måske den bedste. 30 meter er der til Helsingør Marina med restauranter og caféer. Med 2 altaner, store vinduer og masser af lys er her udsigt til renæssanceslottet Kronborg og over Øresund så langt et øje kan se. Alt er lige til at flytte ind i. Den fine promenade går både til højre og venstre, til Hotel Marienlyst med de 3 gourmetrestauranter og til Helsingør. Privat parkering, mange tak. Gæstelejlighed kan lejes til venner og gæster, som gerne vil blive et par dage. Selv tak. Indendørs cykelparkering og pulterkammer. Madmarked ligger tæt på, det samme gør byens bedste bager.
Det bynære en musebid væk
Her er stille og roligt, ikke meget trafik. Alt det bynære er en musebid væk, kystbanen, færgen, skov og natur, caféerne og restauranterne. Det samme er Kronborg, museerne, bykernen med turister, liv og glade hverdage. Efter Øresundstolden blev Helsingør Skibsværft byens omdrejningspunkt. I dag er det bygget om til Kulturværftet, et dynamisk kulturcenter med koncerter, teater, festivals, et hovedbibliotek og et værftsmuseum. I Kulturhavn Kronborg ligger også M/S Museet for Søfart. Havnen forbinder det gamle renæssanceslot med Helsingørs bykerne.
Kontaktperson

Lars Lyngholm Eriksen
Indehaver
Ejendomsmægler MDE
lars@eltoftnielsen.dk
60 40 72 92