Skovridergårdsvej 36, 2830 Virum
Det er kun himlens engle og fugle man generer …
19. okt, 2025 12:00 - 12:20



Specifikationer
Villa
- Pris:11.495.000 DKK
- Ejerudgift: 6.716 DKK
- Boligareal:189 m2
- Grundareal:785 m2
- Værelser:6
- Carport:32 m2
- Byggeår:2016
- Energimærke:A2010
Det er kun himlens engle og fugle man generer …
Det er jo ikke fordi vi er forvænt med nye, uforskammede lækre villaer down town Virum. Og slet ikke på Skovridergårdsvej, som tidstypisk for 1. halvdel af 1900-tallet har store matrikler med ældre villaer og gamle haver på den ene og den anden side af vejen. Selvom vi er tæt på stationen, er det en stille og rolig vej midt i Virum med flere blinde sideveje. Vi er tæt på Geels Skov og Lyngby Sø i et af de grønne bælter, der forbinder byen med skov og sølandskab. Vejnavnet Skovridergårdsvej er ikke tilfældigt, for her lå Virums gamle skovridergård nemlig. Nærheden til Frederiksdal og Furesøen gør området attraktivt for børnefamilier, som søger grønne omgivelser og gode institutioner og skoler.
Ideel til børnefamilien
Villaen på Skovridergårdsvej er såmænd bare fra 2016. Med 189 m2 er den skræddersyet til familien med børn. Er børnene mindre, er stueetagen den ideelle afdeling til dem. Er de større, kan 1. salen nemt ændres til en separat teenageafdeling. Huset er et superlavenergihus, det koster ikke meget at varme op. Orangeriet på små 20 m2 er husets bedste rum. Her kan man sidde hele året og kigge ud i det uendelige univers og tælle stjerner, hvis man har tid og lyst til det. Haven er omkranset af gamle træer og store hække. Ja, her kan man ligge ugeneret på terrassen og slikke sol. Det er kun himlens engle og fugle man generer. Altså, og så lige en bonus: Smuk, fjernbetjent aflukket port og dobbelt carport. Jah, der kan man bare se.
Fra Vigi til Virum
Indkøb er lige om hjørnet på Virum Torv, det samme er de smukke tennisbaner og toget til København. Holder man af naturen og lige så meget af by og civilisation, så får man det næppe meget bedre end her. Navnet Virum er lidt pudsigt. Byen begynder sin historie i 1100-tallet og Virum er blot en afledning af vigi med stednavneendelsen rum, som betyder åben plads.








































Kontaktperson

Karina Svarrer
Filialchef
Ejendomsmægler MDE
karina@eltoftnielsen.dk
51 16 99 66