Riishøj-Åsen 8, Rågeleje, 3210 Vejby
Her graver børnene deres drømme ned i sandet …

Specifikationer
Fritidsbolig
- Pris:3.000.000 DKK
- Ejerudgift: 2.380 DKK
- Boligareal:78 m2
- Grundareal:1.370 m2
- Værelser:3
- Carport:23 m2
- Bygget/ombygget:1999/2008
- Tjek boliglån
Her graver børnene deres drømme ned i sandet …
Ås, åsen, åse, åsene. Ha ha, sjovt substantiv, især når det gradbøjes, men en ås er såmænd alvorlig nok. Det er en aflang bakke dannet under en gletsjer fra istidens smeltevandsaflejringer med sedimenter fra Norge, Sverige og Finland. Dem er der mange af i Rågeleje, altså åse, for gletsjerne har været her med stor autoritet, og den historie beretter åsevejene i kvarteret lidt om, hvor der også er plads til en vej som Riishøj-Åsen, som jo fortæller, at her har boet en familie med Riishøj til efternavn.
Sommerhuset på Riishøj-Åsen 8 er bygget i 1999 som et klassisk, sommerhushyggeligt træhus med hvide vinduer. Det er på 78 m2, en veldig god størrelse, som sedimenterne fra Norge ville sige, altså en god størrelse nok til familien med børn i et stille og roligt sommerhuskvarter. Riishøj-Åsen er en lukket vej, og huset ligger som et af de sidste på Åsen. Absolut ingen trafik her. Grunden er på 1.370 m2 med en stor græsplæne og vilde bede med biodiversitet. Stor og overdækket sydvendt terrasse. Kom hele året, det er bygget til det, her er masser af lys året rundt. Med anneks er her plads til familie og venner på besøg. Ikke mere havearbejde end hvad en lillebittebitte robotklipper kan tage sig af. Tak for det.
Der er masser af fugle i kvarteret. Fra Riishøj-Åsen er der bare en lille kilometer til Rågeleje Strand. Ja, det er en civiliseret strand med bolsjestribede badekabiner, hvor børnene graver deres drømme ned i sandet. Her bøjer Danmarks nordkyst sig mod Kattegat. Stranden er en af de mest børne- og hundevenlige på kysten. Vandet altid klart, altid i bevægelse, altid rent.






%20kopier.jpg/xl)










Kontaktperson

Camilla Stolpe
Salgschef
camilla@eltoftnielsen.dk
93 39 43 00