Østre Paradisvej 37, Øverød, 2840 Holte
Der er altså også regn og gråvejr i Paradis …
8. nov, 2026 13:15 - 13:35
Specifikationer
Villa
- Pris:13.500.000 DKK
- Ejerudgift: 7.150 DKK
- Boligareal:186 m2
- Grundareal:996 m2
- Værelser:6
- Bygget/ombygget:1920/2021
- Energimærke:D
Der er altså også regn og gråvejr i Paradis …
Der er noget John Steinbeck over det vejnavn. Ja, vi taler om Steinbecks bog ’Øst for Paradis’, som handler om kampen mellem det gode og det onde. Det gør det nu ikke på Øster Paradisvej i Holte. Tværtimod. Vejen er et grønt og charmerende område tæt på landsbyerne Søllerød, Øverød og Trørød. Vi er i Paradiskvarteret, som de lokale kalder det. Måske fordi vejene omkring har Paradisnavne, eller måske fordi vi er i Paradis. Nuvel, ned på jorden, vi er i det klassiske Nordsjælland med smukke villaveje og naturen lige om hjørnet.
Må vi nævne badesøen Søllerød Sø fra istiden, skov, småsøer og det åbne marklandskab med mountainbikeruter og hund i snor og Vedbæk Strand. Må vi nævne kulturen med Søllerød Museum og noget så ualmindeligt i disse serie-og-streaming-tider som egen biograf, Reprisen, som har været tro mod sit publikum siden 1919. Ja, så bliver vi også nødt til at nævne Holte Station og Holte Midtpunkt, som stort set ligger lige om hjørnet. Natur, kultur og hverdagscivilisation, sikken herlighed, sikken beliggenhed, så privilegeret er det at bo i Paradiskvarteret.
Huset på Østre Paradisvej 37 er bygget i 1920. Med 213 etagemeter har det en rigtig god størrelse til familien med flere børn. Huset er velholdt og nyistandsat. Der er noget særligt ved at kunne sige, at man er vokset op i Paradis. Det lyder jo, som om man har haft en privilegeret barndom med englekor, evigt solskin og en mor, der serverede hjemmebagte boller, mens far gik rundt i haven og talte med fuglene. Men her er altså også regnvejr og mørke vintermorgener. Grunden er på 996 m2 med masser af sol i haven. Kun himlens fugle kan kigge ind i. Her er fred og ro.
Fra Paradis er der kort cykelvej til dagsinstitutioner og Skovlyskolen. På den anden side af Holte Midtpunkt ligger Næsseskoven, Geelskov, Kollemosen og Malmmosen. Bag Søllerød Sø ligger Søllerød som en autentisk tidslomme med en interessant kulturhistorie bare 20 minutter fra København. Den norske komponist Edvard Grieg komponerede en af verdens mest spillede klaverkoncerter i Søllerød, og Storm P, HC Andersen og andre danske og skandinaviske kulturpersonligheder har boet her.
Kontaktperson

Karina Svarrer
Filialchef
Ejendomsmægler MDE
karina@eltoftnielsen.dk
51 16 99 66