Højleddet 49, Gl Holte, 2840 Holte
Man troede Gl. Holte skulle være kolonihaver … 20 år tidligere
27. sep, 2026 15:15 - 15:45
Specifikationer
Villa
- Pris:9.495.000 DKK
- Ejerudgift: 6.963 DKK
- Boligareal:190 m2
- Grundareal:1.200 m2
- Værelser:5
- Carport:25 m2
- Byggeår:1973
- Energimærke:C
Man troede Gl. Holte skulle være kolonihaver … 20 år tidligere
Det er sikkert og vist, at man i 1950’erne ikke havde fantasi til at forestille sig, at det smukke naturområde ville lokke andre end kolonihaveentusiaster og sommerhusejere. Besynderligt, når det ligger så bekvemt for motorvejen, og så lige i smørhullet mellem Trørød og de ældre huse i resten af Gl. Holte. Og de tog fejl, gjorde de! For i 1970’erne blev et virkelig gennemtænkt børnefamilieområde sat i søen. Funktionelle, praktiske villaer med rene linjer og gode materialer, placeret blandt rigeligt grønt, med rolige sideveje, skoler og institutioner og trygge cykelstier.
Leg og sammenhold blandt børnene i kvarteret
Huset på 190 m2 på 1200 m2 grund er netop ét af disse originale huse i kvarteret. Både inde og ude er det så familie-og børnevenligt, som arkitekterne og byplanlæggerne håbede. Inde lever man fælles sammen i køkkenalrummet, om lektier, aftensmad, og bare samvær side om side, og når privatlivet trækker, er der forældreafdeling og børneafdeling i hver sin ende af huset. Ude giver en afslappende stor terrasse læ og sol, og den fortsætter i den lettest holdte have med græsplæne, der er som skabt til trampolin og boldspil.
Det er et virkelig dejligt børnekvarter, og der er mange børn. Skolen er tæt på, og man kan cykle derhen ad brede stier langs motorvejen på blot 10 minutter. Tit følges kvarterets unger hjem, og det er også nemt at finde en legekammerat her, hvor der er et godt sammenhold.
Mellem skov, sø, golfbane og rideskole
Gl. Holte ligger omgivet af flere skove, Søllerød Golfbane, Egene Rideskole og Vildnæsdam. Grøn natur i gåafstand, det giver glæde i hverdagen. Supermarkedet ligger praktisk lige ved motorvejsafkørslen, så man kan handle på vej hjem, og ellers byder nabobyerne Trørød og Holte på både spisesteder og utallige indkøbsmuligheder.
Kontaktperson

Karina Svarrer
Filialchef
Ejendomsmægler MDE
karina@eltoftnielsen.dk
51 16 99 66