Østre Alle 135A, 3250 Gilleleje
Herfra kan man se evigt …
Herfra kan man se evigt …
De bedste beliggenheder i Gilleleje er mellem byen og Nakkehoved Fyr. Fra Gilleleje Kirke går en sti langs vandet til fyret. Stien begynder nede og ender oppe på skrænten omkring 40 meter over havet. Mageløst er det, og Fyrstien hedder den selvfølgelig, den kunne næppe hedde andet. Vandet dernede er Kattegat, og Kattegat begynder lige dér, hvor fyret står, herfra og mod øst er det Øresund.
Renoveret i 2021. På den bedste matrikel i Gilleleje står en ikonisk ejendom fra 1890 langs Fyrstien. Ikonisk er et stort ord og derfor også et slidt ord, men lige her giver ikonisk mening. Først og fremmest fordi beliggenheden mellem vand og land ikke findes bedre på Nordkysten. Dernæst er det bygget med uden skelen til budget og med kærlighed til kvalitet og håndværk, som vi desværre ikke bygger med mere. Med 321 m2 bolig er det en meget stor ejendom. Masser af plads, selv til familien med mine, dine og vores børn. Alt er renoveret i 2021.
Helårsbolig anno 2025. Ejendommen er nok den mest kendte i Gilleje. Alle kender det fine, hvide bindingsværkshus, som altid er blevet passet på. Det ligger højt i terrænnet, så her kan man se evigt over vandet i Kattegat mod nord, og langt ind over land mod syd. Det står knivskarpt som en helårsbolig anno 2025. Alt er lige til at flytte ind i. Grunden er på 2.372 m2 med smukke sol- og udsigtsterrasser. Alt på matriklen ligger ugeneret med egen indkørsel. Grunden fortsætter på den anden side af Fyrstien og går helt ned til vandet.
Liv hele året. Gilleleje er den nordligste by på Sjælland med små 7.000 indbyggere bare en lille time fra København. Fra huset er der gåafstand på Fyrstien til skoler, bibliotek, biograf, restaurant og masser af kulturelle arrangementer for både lokale og turister. De mange specialbutikker, supermarkeder, restauranter og caféer fortæller, at Gilleleje er en by med liv hele året.




































Kontaktperson

Lars Lyngholm Eriksen
Indehaver
Ejendomsmægler MDE
lars@eltoftnielsen.dk
60 40 72 92