Niverød Kongevej 7, Niverød, 2990 Nivå
Nivå i Nivå begynder mellem Karlebo, Grønholt og Lønholt ...
Specifikationer
Villa
- Pris:3.350.000 DKK
- Ejerudgift: 3.303 DKK
- Boligareal:129 m2
- Grundareal:700 m2
- Kælder:30 m2
- Værelser:4
- Byggeår:1907
- Energimærke:E
- Tjek boliglån
Nivå i Nivå begynder mellem Karlebo, Grønholt og Lønholt ...
Nivå er en å, der begynder et sted i trekanten mellem Karlebo, Grønholt og Lønholt for at ende i marsken og på stranden i Nivå Bugt Strandenge. Naturen fylder meget her i Nivå og Humlebæk, som tidligere havde 3 teglværker med produktion af mur- og teglsten. I dag er de gamle mergelgrave smukke søer, som jævnligt får udskiftet deres vand fra Øresund. Søerne er en del af det maritime miljø omkring Nivå Havn. Det samme er den lavvandede Nivå Bugt syd for havnen, som er det eneste område på den danske Øresundskyst, hvor et reservat af vade- og vandfugle har mulighed for at raste og furagere. Med lystbådehavn, skov, grønne områder og fredet natur er Nivå derfor et naturligt sted at bo for naturelskere, sejlere, kitesurfere, motionister og ornitologer med kikkert om halsen.
Huset på Niverød Kongevej 7 er fra 1907, men det er nu ikke til at se. Det er tophyggeligt, og det står helt opdateret, som et familiehus anno 2024 skal på en 700 m2 stor grund. Her er 159 etagemeter, hvor de 30 m2 ligger i kælderen. Med 3 soveværelser er det et helt skønt hus for børn at vokse op i. Legeplads, institutioner, skoler og sport ligger lige om hjørnet. Og selvom vi er mod vest i udkanten af byen, så er alt i Nivå tæt på. Ja, der er bare der ikke mere end 7-8 minutter til søer og havn og strand og køerne på græs i Nivå Bugt.
Gl. Strandvej med kroen og Sletten Havn er naboen til Nivå. Næsten det samme er Louisiana Museum of Modern Art, som det så smukt hedder på nydansk, og Nivågaards Malerisamling. I Sletten Havn er der over 130 fiskehuse og tidligere forretninger, som næsten alle er privatboliger. Havnen og Sletten Kro er centrum for et af de mest autentiske fiskelejer i Nordsjælland. Her er stadig et aktivt erhvervsfiskeri, en sejlklub og bådebyggeri. Lidt mod nord ligger Krogerup, hvor internetbutikken aarstiderne.dk har sin gårdbutik med økologisk frugt og grønt. København ligger en halv time mod syd, Helsingør et kvarter mod nord.
Teamet
Kontaktperson
Lasse Madsen
Salg & vurdering
madsen@eltoftnielsen.dk
81 77 91 77
Sagsbehandler
Freja Klindt
Trainee
freja@eltoftnielsen.dk
32 42 29 60