Møllevænget 41, 2970 Hørsholm
Kun himlens fugle og engle med basunkinder kan kigge ind …
8. jun, 2025 12:00 - 12:20



Specifikationer
Villa
- Pris:6.995.000 DKK
- Ejerudgift: 5.647 DKK
- Boligareal:146 m2
- Grundareal:1.000 m2
- Kælder:64 m2
- Værelser:4
- Carport:10 m2
- Bygget/ombygget:1959/1974
- Energimærke:D
- Tjek boliglån
Kun himlens fugle og engle med basunkinder kan kigge ind …
Hørsholm er en ung by i Nordsjælland, bare små 300 år gammel. Den begyndte som en lille by med under 80 indbyggere til det oprindelige Hirschholm Slot, som efter den kongelige affære mellem Caroline Mathilde og Struensee blev kaldt skammens slot og revet ned for at give plads til Hørsholm Kirke. Den smukke kirke står der endnu, og Hørsholm er i dag en populær by med det maritime miljø og lækre butikker og restauranter i Rungsted Havn i den dybe baghave.
Hvad er en by uden en mølle? Ja, den står her endnu, møllen, og da mølleren udstykkede grunden til vænger, som man den gang kaldte udstykninger fra landejendomme, fik én af vængerne navnet Møllevænget. Huset på Møllevænget 41 er ikke synligt fra vejen. Men derinde bag alt det grønne, derinde gemmer sig det skønneste hus. Kun himlens fugle og engle med basunkinder kan kigge ind. Med 210 etagemeter, hvor de 64 m2 ligger i underetagen, er det så stort et hus, som var det tegnet til den store børnefamilie. Det er renoveret med nyt køkken, badeværelser, gulve og vinduer. Underetagen er integreret med resten af boligen. Grunden er på 1.000 m2, ikke meget have at passe.
Hørsholm ligger lige uden for døren i ’Kongernes Nordsjælland’, som turistforeningen Visit Denmark så smukt kalder Nordsjælland. Hørsholm en populær by med gode skoler, indkøbscenter, et berømt supermarked og det maritime miljø med gode caféer og restauranter i Rungsted Havn. For børnefamilien er skoler og institutioner kun en kort cykeltur. Skolerne i Hørsholm er kåret som Danmarks bedste. Ikke bare på trivsel, men også på faglighed. Fra Møllevænget tager turen til København bare 20 minutter, det samme i tog fra Rungsted Station.
































Kontaktperson

Lasse Madsen
Salg & vurdering
madsen@eltoftnielsen.dk
81 77 91 77