Lorentzensvej 22, Ejby, 4070 Kirke Hyllinge
Wow …
Specifikationer
Villa
- Pris:5.495.000 DKK
- Ejerudgift: 2.754 DKK
- Boligareal:150 m2
- Grundareal:2.690 m2
- Værelser:4
- Carport:49 m2
- Byggeår:2023
- Energimærke:A2015
Wow …
Bare 40 minutter fra København, ja, der ligger Ejby i Kirke Hyllinge med postnummeret 4070 Ejby krammet inde mellem fjorde, marker og bløde bakker. 20 minutter er der til Roskilde og 15 til Holbæk. Som porten til Hornsherred ligger Ejby så smukt ud til Bramsnæs Vig. Byerne på kysterne til Roskilde Fjord, Isefjord, Holbæk Fjord og Lammefjorden ligger naturskønt og gemmer på interessante historier, men der er også havneliv og sommerdage med sejlere, fiskere, vandrefugle, naturelskere, historieentusiaster og viking-fans.
Integreret arkitektur
Huset på Lorentzensvej er bygget ind i terrænet som en hare, der forsøger at gemme sig på marken. Det er arkitektur med en vis beskedenhed, ikke enestående, men intelligent. Her har man vurderet grundens muligheder, før man tegnede huset. Huset, boligen står ikke bare på grunden, man bor i den, den fine møblerbare terrasse er en integreret del af arkitekturen.
Stisystemer til alt. Næsten
Det er så nyt som fra 2023. Wow, siger vi bare, sikken bolig. Alt er lækkert tænkt og bygget tæt på alt i byen. Stor er den ikke, byen, centrum og havnen er derfor lige om hjørnet. Her er højt til loftet, smukke parketgulve, lækkert køkken og ditto badeværelser med en planløsning, hvor forældrene har deres afdeling, børnene deres. Så er alle glade. Her er masser af lys og masser af sol på den 2.690 m2 store grund. Ikke alt er have, for søen fylder en del. Vi er ikke langt fra de rekreative områder i Ådalen, og der er stisystemer til institutioner og skole.
Muhaa …
Ejby er børnenes paradis. Der er kort vej til skole, idrætsforening, strand og badebro ved Bramsnæs Vig, og halvøen Bramsnæs ligger på den anden side af vandet. Ejby ligger på halvøen Hornsherred, aksen, der deler Sjælland i Øst- og Vestsjælland. Legenden fortæller, at Hornsherred kommer fra vikingen Kong Horn, der herskede over herredet og siden sin død kan ses som et ridende genfærdsspøgelse. Muhaa …
Kontaktperson

Kevin Sparwath Nielsen
Salgschef
kevin@eltoftnielsen.dk
31 14 79 05