Løvevej 3, 4581 Rørvig
En solskinsplet i Trolleskoven...
Specifikationer
Fritidsbolig
- Pris:2.245.000 DKK
- Ejerudgift: 1.999 DKK
- Boligareal:56 m2
- Grundareal:1.867 m2
- Værelser:3
- Bygget/ombygget:1959/2002
- Tjek boliglån
En solskinsplet i Trolleskoven...
I solskinskanten af Trolleskoven, strækker det fine sommerhus på Løvevej poterne ud på den solbeskinnede 1867 m2 store grund. For heldet er, at nabogrunden mod syd har ingen træer, og Løvevejs smukke bevoksning står ikke i vejen for sommersolen, så solen kan nydes på terrassen og i stuen det meste af dagen, selvom sommerhusets skønne have er beriget med både ege- og birketræer
Det lille hyggehus fra 1959 er på 56m2, men løbende istandsat af de senere ejere. Det er lige til at flytte ind i, og med to værelser og en dejlig stue er det perfekt for den lille familie. Og den overdækkede terrasse kan nemt ombygges til et værelse mere, hvis familien eller behovet vokser.
En skøn spadseretur på 1500 meter gennem den hjerteskærende skønne Sandflugtsplantage, så er man på Rørvig Strands hvide sand. Det vrimler med dejlige gå- og cykelture, også på alle de små veje med den utrolige variation i arkitekturen, som spænder fra 1930’erne og frem til nu.
Den charmerende by med krabbefiskeriet kaldte sig måske en gang Isøre, men det hedder sig, at sandflugten tvang beboerne over i den rørbevoksede vig. Navne opstår på den måde, og Rørvig svømmer straks ind på nethinden, når man skal beskrive sommerferielivet. Her er alt, hvad et hjerte kan begære, og huset er dejligt og velfungerende på alle tidspunkter af året. Hvilket er rart, når det nemt kan lejes ud i hele sommerperioden, hvis man vil. Så kan man selv holde efterårsferie og jul her.
Læs mere



Kontaktperson

Jesper Bregnegaard Andersen
Filialchef
Ejendomsmægler MDE, Cand.Merc.EMF
jesper@eltoftnielsen.dk 41 10 09 93