Langebakken 3, 2960 Rungsted Kyst
En forventningsfuld gåtur for enhver sommer- og vinterbader …




Specifikationer
Villa
- Pris:17.495.000 DKK
- Ejerudgift: 13.802 DKK
- Boligareal:259 m2
- Grundareal:996 m2
- Erhvervsareal:60 m2
- Kælder:57 m2
- Værelser:7
- Bygget/ombygget:1969/2001
- Energimærke:C
- Tjek boliglån
En forventningsfuld gåtur for enhver sommer- og vinterbader …
Hvis man ikke lige ved, at der er høje skrænter, huse med røde tegltag, smukke træer og fine kirketårne på svenskekysten på den anden side af Øresund, ja, så skal man da bare kigge ud af vinduet fra huset på Langebakken 3 i Rungsted. Her er der kun få skridt til den private sandstrand og badebro nede for enden af vejen, ja, en forventningsfuld, lille gåtur for enhver sommer- og vinterbader. Grunden er på 996 m2 med en smuk have, som taknemmeligvis er nem at passe.
Huset er bygget i 1969 som et klassisk hus for sin tid med sauna til familiens vinterbadere. Det er renoveret siden til den moderne bolig, det er i dag. Med 316 etagemeter, hvor de 57 m2 ligger i underetagen, er det et stort hus med mange værelser, masser af plads. Det er et ideelt hus til familien med børn, som får en privilegeret hverdag her. Rungsted Skole ligger lige om hjørnet, bare en tur gennem skoven. Som det 3. hus fra vandet fylder det maritime selvfølgelig en del. Når det blæser fra øst og vandet for alvor viser tænder, så er der salt og vand i luften. Den store terrasse er syd- og vestvendt, her er der sol på liggestole og bare maver det meste af dagen. Haven er privat og ugeneret, gammelbeplantet og nem at holde.
Skov, natur og havn fylder meget i Rungsted. Fra huset er der udsigt til masterne i havnen. Havnestemningen og den maritime atmosfære får man forærende med alle de lyde, der altid er i en lystbådehavn. Men Rungsted Havn kan meget mere. Den er en lille by med promenadeliv, lækre butikker, trendy caféer og masser af gode restauranter og spisesteder i alle klasser. Rungsted på land er en by med gode skoler, private og offentlige, gymnasium og sportsfaciliteter som skøjte- og svømmehal, tennis og flere golfbaner.


















Kontaktperson

Jens Højmann
Partner & filialchef
Ejendomsmægler & valuar MDE
jens@eltoftnielsen.dk
21 62 48 18