Kronprinsessegade 16, mezz, 1306 København K
Jah, der kan man bare se, fint og royalt er det skam …
Specifikationer
Ejerlejlighed
- Pris:10.995.000 DKK
- Ejerudgift: 6.447 DKK
- Boligareal:131 m2
- Værelser:5
- Byggeår:1806
- Tjek boliglån
Jah, der kan man bare se, fint og royalt er det skam …
Fredet ejendom. Meget få veje i København har så elegant en placering som Kronprinsessegade. Som den løber der parallelt med Kongens Have og Rosenborg Slot, har den en af de smukkeste beliggenheder i København. Langs kanten af parken er der gitterhegn og 12 små butikspavilloner, hvor der oprindelig blev solgt kager og strømper. Hegn og pavilloner er noget helt særligt for parken og København. De er inspireret af den ældste bro i Paris, Pont Neuf fra 1607, bien sur, hvor ellers, smukkere bliver det jo ikke, og det hele stod færdigt i 1805.
Det samme gjorde ejendommen Kronprinsessegade 16. 220 år gammel er den, og som de fleste andre i gaden er den bygget i nyklassicistisk stil. Lejligheden på mezzaninen er på 131 m2, og alt står snorlige, eller jump-in, som man siger på nydansk, når noget er lige til at flytte ind i. Gårdspladsen er stedsegrøn og brostensbelagt med cykelparkeringsplads og brugsret til en enkelt parkeringsplads. Det er nemt at tabe pusten her. By og trafik forsvinder, København er pludselig en lille landsby. Ejendommen er fredet med de fordele, der følger med lav ejendomsbeskatning.
Alt det bedste i København, det ligger lige her. Det er kvarteret med de bedste restauranter, caféerne, de lækre butikker, kulturen med gallerierne, balletten i Det Kongelige Teater, menukortet i Orangeriet, skuespillet i Skuespilhuset og gråmunkene på Gråbrødre Torv. Her er maritime kanaler med det udsyn til verden, som gør en by til en metropol. Nyhavn og Kongens Nytorv er her, fornemt og royalt er det hele, for sådan skal det være i Kongens og Dronningens København. Jah, der kan man bare se, fint og royalt er det skam.
Læs mere















Kontaktperson

Phillip Siesbye
Salg & vurdering
siesbye@eltoftnielsen.dk 20 20 77 88