Kovangen 125B, 3480 Fredensborg
Hjælp til alt det svære, slotsejerne ikke selv kan finde ud af …
23. nov, 2025 11:30 - 11:50
Specifikationer
Rækkehus
- Pris:3.995.000 DKK
- Ejerudgift: 3.635 DKK
- Boligareal:95 m2
- Grundareal:388 m2
- Værelser:4
- Byggeår:1997
- Energimærke:C
Hjælp til alt det svære, slotsejerne ikke selv kan finde ud af …
Man bliver næppe mere nabo til slotsparken til Fredensborg Slot end huset på Kovangen 125B. Inden man når tanken om en gå tur i parken, 40 meter, vupti, så er man der. Vang er gammeldansk og betyder græsmark eller eng, og med det vejnavn har kongehuset selvfølgelig haft sine royale køer græssende i kvarteret. Det gør de så ikke mere, køerne, nu hedder vejen i kvarteret Kovangen, og det er nok den vej i Danmark, som ender blindt flest steder. Med 17 små, blinde veje er det til gengæld et stille og roligt kvarter. Her kan man høre fuglene trække vejret.
Kom an
Huset på Kovangen 125B er bygget i 1997. Bare 27 år ungt er det, og så endda med en lækkert, nyt Envita køkken. Gourmander og gourmeter, kom an til et glas vin, mens kokken smager saucen til med erindringen. Det er et skønt étplanshus på 95 m2 med plads til familien børn. Grunden er på 388 m2, så havearbejdet er ikke en tidsrøver. Den ære giver vi videre til slotsparken, for her forsvinder en time nemt på 5 minutter. Lidt længere nede ad vejen ligger Danmarks vandrigeste sø, Esrum Sø, med en gennemsnitsdybde på 13,5 meter. Søen er en badesø, en sejlladssø og fiskesø. Dykning er endda også tilladt. Det er både med motor til gengæld ikke.
Som asparges efter lys
Fredensborg er en hyggelig by, hvor kulturen med slottet, slotsparken og kongehuset naturligvis er med til at bestemme atmosfæren og hverdagen i byen. Det er en smuk by, en by, der glæder det menneskelige øje. Men slotsbyer kryber ikke bare sådan op af mulden som asparges efter lys, næh, slotsbyer vokser op omkring et slot, for slotte har brug for menneskesjæle på marken, som kokke i køkkenet og tjenere til at gøre rent og rede senge og hjælp til alt det svære, slotsejerne ikke selv kan finde ud af. Sådan er det med byen Fredensborg og Fredensborg Slot fra 1700-tallet, og det er ubetinget det smukkeste barokslot, vi har herhjemme. Slotshaven er Danmarks største, historiske haveanlæg og åben for alle.
Kontaktperson

Lasse Madsen
Salg & vurdering
madsen@eltoftnielsen.dk
81 77 91 77