Kattegat Strandvej 41, 4581 Rørvig
Det glade van(d)vid…
Specifikationer
Fritidsbolig
- Pris:2.400.000 DKK
- Ejerudgift: 1.223 DKK
- Boligareal:55 m2
- Grundareal:1.403 m2
- Værelser:1
- Byggeår:2024
- Tjek boliglån
Det glade van(d)vid…
Hvor meget mere end kr. 2.400.000 vil du give for Det glade van(d)vid?
Ejendommen udbydes i licitation og bud skal fremsendes til Ivan Eltoft Nielsen, Odsherred afdeling, i form af en underskrevet købsaftale senest onsdag den 25. juni kl. 12.00. Købsaftalen skal fremsendes i en lukket kuvert med mærke “Budrunde/Kattegat Strandvej 41” eller pr. mail til mathias@eltoftnielsen.dk. Udkast til en standard købsaftale med tilbudsblanket kan rekvireres hos Ivan Eltoft Nielsen. Bemærk at det er usandsynligt at opnå finansiering på almindelige vilkår.
Det skal bemærkes, at sælger har mulighed for at afslå alle de indkomne bud, uanset om buddet er under, på eller over udbudsprisen.
Enestående, unik, eksempelløs, mageløs, singulær, én. Ja, kært barn har mange synonymer, og dem kan man selvfølgelig hente i ordbøgerne. Men deroppe i vandkanten ud til Korshages Kattegat, der kommer de helt af sig selv. Tal om kystmatrikler og tv-programmer om Vandkantsdanmark, visse vasse, ingen andre steder i Danmark finder man et sommerhus på en 1.403 m2 matrikel så tæt på vandet som her. Ingen andre havudsigter og solnedgange i Danmark er som den fra terrassen på sin egen kystpynt på Kattegat Strandvej 41. Huset ligger, som var det skyllet op på stranden i en vinterstorm. Det er det nu ikke, slet ikke. Som en tysk krigsbunker ved Vesterhavet er det bygget til at blive stående forklædt som et sort træsommerhus.
Det glade vanvid, kan man sige med ét d. Vanvid er det at have et sommerhus, som bør lukkes ned i november inden efterstormene for alvor finder vej, for så først at blive åbnet for sæsonen i maj. Men altså, det er der mange sommerhusejere, der gør. Og hvis vandvid med 2 d’er var et substantiv, så ville vandvidder med 3 d’er være den ubestemte flertalsform af et vidtstrakt, åbent hav, som vidde jo også betyder. Og det er, hvad det er, et sommerhus med et vidtstrakt, åbent Kattegathav, som begynder et par meter fra huset og rullestenene i vandkanten.
Huset er bygget på et betonfundament med 8 pæle, der går 6 meter ned i jorden. 156 tons beton er der brugt. Men noget mangler, som det står nu, efter en 100 års-storm ramte Danmark. Maritime ingeniører har derfor beregnet og udarbejdet en plan for, hvordan sommerhuset fremover kan undgå de skader, som stormen med sine 1,5 meter høje bølger skyllede ind mod kysten og ødelagde alt indenfor. Forsikringssummen, der erstatter skaden, følger med salget. Planen er for teknisk til at folde sig ud her, kontakt os derfor for en præsentation af den og huset.
Enestående, unik, eksempelløs, mageløs, singulær, én. Ja, det glade van(d)vid.



Kontaktperson

Mathias Norman Knudsen
Indehaver
Ejendomsmægler MDE
mathias@eltoftnielsen.dk
25 74 22 02