Gl Hovedgade 14, 2. 47, 2970 Hørsholm
Hvad skulle Hørsholm dog gøre uden den kongelige affære?

Specifikationer
Ejerlejlighed
- Pris:7.995.000 DKK
- Ejerudgift: 8.002 DKK
- Boligareal:159 m2
- Værelser:5
- Bygget/ombygget:1775/1980
- Energimærke:C
- Tjek boliglån
Hvad skulle Hørsholm dog gøre uden den kongelige affære?
Hørsholm er et rigtigt eventyr, og det er ganske vist, som HC Andersen ofte skrev. Hørsholm, siger vi i dag. Hirschholm, sagde man engang. Historien om Hørsholm er nemlig historien om en dronning, som byggede et slot, Hirschholm Slot, på en halvø, og en senere dronning Caroline Mathilde, som havde en royal affære med sin livlæge Struensee. Det blev til Skammens Slot, fy fy, pist væk med det, altså slottet, og i dag står den smukkeste kirke på samme halvø i Hørsholm. Ja, sådan kan en Nordsjællandsk by også blive berømt.
Kunne Ejendommen på Gl Hovedgade spole tiden tilbage, ville den være tilskuer til Skammens Slot og den kongelige affære. Men nu står kirken her på halvøen for enden af alléen, og den udsigt fejler nu altså heller ikke noget. Slet ikke. Pittoresk som et guldalderbillede er det hele at se på. Hvad skulle Hørsholm dog gøre uden den historie?
Ejendommen er en ældre dame på 250 år, men det er nu ikke til at se. Smuk er hun. Med en fortid som hotel og senere kontorer blev den i slutningen af 2010’erne bygget om til lejligheder. Lejligheden øverst oppe er på 159 m2 med loft til kip. Altså højt til loftet. Her er den smukkeste udsigt til kirken, til den gamle slotspark, til byens allerstørste juletræ, den gamle mølle. Ja, alt i Hørsholm er tæt på, de grønne områder omkring Dronningedam, caféerne, restauranterne, de lækre butikker, indkøb, skoler, sport. Alt. Hørsholm har i dag vokset sig til en af de attraktive byer i Nordsjælland med næsten 50.000 menneskesjæle.
Hørsholm ligger i ’Kongernes Nordsjælland’, som turistforeningen ’Visit Denmark’ så smukt kalder Nordsjælland. Og det er der noget om. De royale familier har tradition for at bygge slotte Nord for København. Børn er mere nede på jorden, de er glade for de mange stisystemer, som binder byen sammen. Det er rart og trygt, når de er ude på egen hånd for at besøge venner, eller er på vej til og hjem fra sport og skole. Derfor flytter mange børnefamilier til Hørsholm.
Der er elevator i opgangen.



























Kontaktperson

Lasse Madsen
Salg & vurdering
madsen@eltoftnielsen.dk
81 77 91 77