Gl Havreholmvej 7F, Horneby, 3100 Hornbæk
Fra Hornbæk bare 6 minutter hjem. Hjem til fred og ro, tak for det …
Specifikationer
Villa
- Pris:6.295.000 DKK
- Ejerudgift: 4.384 DKK
- Boligareal:187 m2
- Grundareal:1.001 m2
- Værelser:6
- Carport:24 m2
- Byggeår:2022
- Energimærke:A2015
Fra Hornbæk bare 6 minutter hjem. Hjem til fred og ro, tak for det …
Helårshus. Med det ene ben i Hornbæk og det andet næsten derude på landet, hvor man siger rutebil og ikke bus, der ligger det skønneste helårshus på Gl Havreholmvej. Stor er den ikke, vejen, som er en blanding af ældre og nyere villaer og rækkehuse. Her er grønt og roligt. Skoven er tæt på, det samme er stranden i Hornbæk, som er en af Sjællands bedste. Huset i nummer 7F er så nyt som fra 2022, så her er der ikke meget vedligeholdelse de næste mange år. Alt er lige til at flytte ind i, garderoberne står parat.
Det er bygget til familien med børn og venner på besøg. Børnene har deres afdeling i den ene ende, forældrene deres i den anden ende. Så er alle glade. Huset er bygget af lækre materialer, det er energivenligt, så med 187 m2 er det nemt at varme op. Lækkert køkken, fine
badeværelser, smukke gulve, masser af lys, vinrum. Grunden er på 1001 m2 med en have, der får de fleste til at sige: heldigvis, nem at passe. Skøn terrasse og sol på maverne.
Mange skifter den faste adresse ud med en adresse i Hornbæk. Byen har derfor udviklet sig til en by med liv hele året. Her bor over 4.000 faste indbyggere, og med bare 40 minutter fra København kommer sommerhusejerne her også hele året i korte og lange weekender, på helligdage og mindre ferier som påske og jul. Her er vinterliv, alt er åbent. Lyset har altid været noget særligt i Hornbæk, derfor kaldes den også for lysets by og den Nordsjællandske Riviera. Solnedgangene, suk, de er altid værd at se forsvinde ned i Kattegathorisonten.
Fra Hornbæk er der bare 6 minutter hjem til huset på GL Havreholmvej. Fred og ro, tak for det.
Kontaktperson
Tine Riis Traulsen
SALG & VURDERING
tine@eltoftnielsen.dk
81 10 01 80