Fredericiagade 11, 2. th, 1310 København K
Frederik X som den sidste nye iPhone...
30. nov, 2025 12:00 - 12:20
Specifikationer
Ejerlejlighed
- Pris:16.900.000 DKK
- Ejerudgift: 9.721 DKK
- Boligareal:153 m2
- Værelser:4
- Byggeår:1758
- Energimærke:C
Frederik X som den sidste nye iPhone...
Frederikkerne, ja, de fylder jo noget i vores kulturhistorie. Ikke bare som kongelige med tidligere magt og herrevælde fra Skagen til Tønder og hvad der ellers historisk har været dansk. Næh, de har for altid markeret deres territorier med by- og vejnavne, så man ikke glemmer dem. Altså Frederikkerne. Frederik X er den nyeste model i rækken, som var han den sidste nye iPhone med bedre kamera, opdateringer og nyheder.
Nabo til Kongen og Dronningen
Frederik III er kongen bag vejnavnet Fredericiagade. Kvarteret er Frederiksstaden anlagt i 1700-tallet, i dag som et af Europas smukkeste rokokokvarterer. Arkitekten Nikolai Eigtved havde travlt. Lige gader, symmetriske palæer, høje vinduer, Amalienborgs elegante palæer og den fine akse mellem Marmorkirken og Langelinie. Lejligheden i Fredericiagade 11 ligger som nabo til Kongen og Dronningen. Fint og fornemt er det. Ejendommen er fra 1758, og med 153 m2 er den en stor lejlighed gemt godt væk oppe under taget med direkte adgang til en privat, øst- og sydvendt tagterrasse på 37 m2. Nemlig, luft og sol det meste af dagen. Her er fred og ro, som der altid er i en lille landsby.
Alt er lige om hjørnet
Fredericiagade forbinder Amaliegade med Bredgade. Kastellet og Churchillparken er eftertragtede naboer. Fra Fredericiagade er alt i København 5 minutter væk. Her er de bedste restauranter, caféer og lækre butikker. Kulturen med gallerierne, balletten i Det Kongelige Teater og skuespillet i Skuespilhuset er lige om hjørnet. Sankt Annæ Plads og Kongens Have er få minutter væk, og med Kongens Nytorv og al balladen i Nyhavn i den anden ende af Bredgade bliver det ikke meget bedre.
Kontaktperson

Phillip Siesbye
Salg & Vurdering
siesbye@eltoftnielsen.dk
20 20 77 88