Fjordvænget 13, 4581 Rørvig
Fjordudsigt uden våde fødder..




Specifikationer
Fritidsbolig
- Pris:10.800.000 DKK
- Ejerudgift: 5.456 DKK
- Boligareal:189 m2
- Grundareal:1.751 m2
- Værelser:3
- Carport:47 m2
- Bygget/ombygget:1936/2022
- Tjek boliglån
Fjordudsigt uden våde fødder..
Herligt tilbagetrukket ligger denne vidunderlige sommerresidens i passende afstand til Fjordstien, så man både kan nyde udsigten, opleve alverdens forbipasserende og samtidigt være sig selv. Ved sommerfrokosten i Pavillonens skygge kan man få det fulde 180 graders udsyn lige fra havnen mod nord til møllen mod syd, og alle aktiviteterne på vandet.
Det oprindelige bindingsværkshus fra 1936 er til- og ombygget så mange gange, at det i dag fremstår som et fuldstændigt opdateret fritidshus, der opfylder alle krav til en moderne og miljøvenlig bolig. I 2020-22 blev de fleste udvendige vinduer og døre udskiftet til 3-lags termoglas og loftrummet blev ekstra-isoleret op til 400 mm. Hele tagkonstruktionen blev fornyet og pålagt nye engroberede tegl, der holder i 100 år, ligesom alt udvendigt træværk blev udskiftet. Endvidere blev facaden malet og der skal således intet gøres de næste 10-20 år.
Indvendigt blev der opsat nyt køkken, nye hvidevarer og vaske-/fyrrummet gennemgribende renoveret med ny combi-vaskemaskine og helt ny varmepumpe til jordvarme. I stedet for varmeslanger er der udført en 153 meter dyb boring, så varmekalorierne hentes dernedefra, hvor der altid er omkring 8-12 grader. På den måde har man den absolut billigst tænkelige varmeforsyning, og er helt fri af fjernvarmeskandalen.
Under Bodil-stormen gik huset frit. Alligevel blev der etableret egen højvandssikring, som nu kan modstå op til 25 cm højere vandstand end under “Bodil”, og en kraftig pumpe klarer eventuelle skybrud.
Det er et gennemført lækkert og opdateret sommerhus, som er lige til at flytte ind i. Med højt til loftet er her masser af lys, masser af sjæl og masser af charme.
Huset har en historie, som er værd at lytte til. Den er for omfattende at beskrive her, men nuværende ejer har skrevet en almanak over husets historie, som udleveres ved besigtigelse. Her er 189 m2 sommerhusbolig på en 1.751 m2 stor grund. Ja, her er plads til familien og venner på besøg i det separate gæste annex med eget toilet.
Rørvig kaldes ofte for Sjællands Skagen, og mangen digter og maler har slået sig ned i Rørvig gennem årene. Havnens mange aktiviteter, restauranter, ishuse, krabbefisker pladser og legeplads ligger i gå-afstand fra dette hus, og det samme gælder alle indkøbsmulighederne i byen. Tæt på det hele og alligevel fred og idyl, – alt efter behov, humør og vejrudsigten.

















Kontaktperson

Jesper Bregnegaard Andersen
Filialchef
Ejendomsmægler MDE, Cand.Merc.EMF
jesper@eltoftnielsen.dk
41 10 09 93