Fjordbakkevej 1, Kisserup, 4300 Holbæk
At kisse, at blinke med øjnene, at flirte ...
Specifikationer
Fritidshus
- Pris:2.095.000 DKK
- Ejerudgift: 2.004 DKK
- Boligareal:86 m2
- Grundareal:1.209 m2
- Værelser:2
- Garage:27 m2
- Byggeår:1984
- Tjek boliglån
At kisse, at blinke med øjnene, at flirte ...
Kisserup er den lillebitte by på halvøen nord for Holbæk mellem Lammefjorden og Holbæk Fjord. Her bor 25 børn, fortæller vejskiltet på vej ind i byen. Så ved man da, at her skal farten ned på et absolut minimum. Bare 100 meter fra fjordvandet i Isefjord ligger et hyggeligt sommerhus fra 1984. Altså så tæt på vandet, at udsigten kissemisser med fjordvandet. Kisse er gammeldansk og betyder at blinke med øjnene, at flirte, og det er, hvad nuværende ejere har gjort her i Kisserup i flere år, nemlig kissemisset sammen med udsigten til fjordvandet.
Vi er på Fjordbakkevej 1 i Kisserup. Og selvom vejnavnet mere end antyder bakker ved fjorden, så ligger den 1.209 m2 store matrikel fladt og smukt med uhindret udsigt i 2. række til vandet. Når efterårslyset fylder horisonten med dis i luften, flyder vandet op i himlen. Solnedgangene er mageløse fra den nordvestvendte terrasse. Huset er på 86 m2 med plads til børn og venner på besøg. Haven er nem at holde. Så hvis et sommerhus handler om fjordnatur og vandudsigt, fred og ro, om tiden, hvor man helst vil sidde på ryggen af en snegl, så er sommerhuset på Fjordbakkevej et rigtigt godt bud.
Huset er velholdt. Stranden heroppe er den børnevenlige af slagsen. Fladt vand langt ud med rejer i sandbunden, vandet er friskt og klart. Fra Fjordbakkevej er der ikke langt til skov og hundeskov med vandrestier. Indkøb er en tur på små 3 kilometer til Daglig Brugsen i Udby. Holbæk ligger lige rundt om fjorden.
Teamet
Kontaktperson
Lasse Grønbæk Mathiassen
Ejendomsmægler & diplomvaluar MDE
lasse@eltoftnielsen.dk
30 87 14 93
Sagsbehandler
Ida Qvade Rasmusen
Trainee
ida@eltoftnielsen.dk
45 93 43 00