Fagerkærsvej 3, Gerlev, 3630 Jægerspris
Der er et yndigt og lidt hemmeligt land ...







Specifikationer
Landejendom
- Pris:10.800.000 DKK
- Ejerudgift: 3.045 DKK
- Boligareal:340 m2
- Grundareal:21.525 m2
- Erhvervsareal:350 m2
- Værelser:10
- Bygget/ombygget:1900/2010
- Energimærke:C
- Tjek boliglån
Der er et yndigt og lidt hemmeligt land ...
Lige op af Færgelundens store bøge, som læner sig lysegrønt ud over Roskilde Fjords salten østerstrand, lige ud til marker og golfbanen, der ligger vi. Midt i Frejas sal. Tæt på bautastenene, hvor fortidens harniskklædte kæmper nu velfortjent hvile deres bene.
Det er en perle at komme hjem til. Både sommer og vinter. Drej lige af vejen og kør 500 meter på stien gennem den velholdte Frederikssund golfbane, der støder op til den kæmpe grund på 2,1 hektar. Og så er der ro, når man kommer hjem til husets 340 m2. En landejendom, der er ideel til at drive firma … den idérige selvstændiges paradis. Det er bare at krydse gårdspladsen, så er man på kontoret og kan nyde udsigten til skoven. Eller skab en hesteejendom. Der er god plads.
På terrassens oase sidder man og nyder aftensolen og undres over de uforfærdede rådyr, der kigger forbi, endda nogle gange, når man griller. Kør vildt vidunderligt cross med børnene henover markerne, smut i golfvognen ned og spil en runde, tag på en af de mange lavvandede sandstrande, gå en tur i Danmarks tredjestørste skov, gå på jagt … for det er alt sammen lige ved hånden.
Jægerspris. Midt i det nye og måske lidt undervurderede Nordsjælland. Der er utroligt gode transportforbindelser, hurtigt og centralt med tog, nemt i bil ad brede veje, og motorvejens forlængelse til Frederikssund står klar om få år. I Frederikssund, byen med det rige handelsliv, J.F. Willumsens Museum, kulturtilbud og idrætsmuligheder, er bare 4 km væk, her ligger Sjællands bedste privatskole. Skolen i Jægerspris er også fremragende og børnenes skolevej er 2,5 km ad tryg grusvej. Så står man faktisk midt i smukke historiske Jægerspris med et væld af indkøbsmuligheder og slottet tæt ved.




























Kontaktperson

Lasse Grønbæk Mathiassen
Ejendomsmægler & diplomvaluar MDE
lasse@eltoftnielsen.dk
30 87 14 93