Ericavej 3, Vig Lyng, 4560 Vig
Støj, et velkomment tegn på familiehygge i sommerhuset ...
Specifikationer
Fritidsbolig
- Pris:1.995.000 DKK
- Ejerudgift: 2.477 DKK
- Boligareal:100 m2
- Grundareal:1.650 m2
- Værelser:5
- Carport:22 m2
- Bygget/ombygget:1974/2013
Støj, et velkomment tegn på familiehygge i sommerhuset ...
Sommerferie, det må gerne kunne gennemføres på gåben, hvis afslapningen rigtigt skal indfinde sig, ikke sandt? Huset her, på 100 m2, det er jo lækkert idyllisk, sort og hvidt i træ, typisk byggestil for sommerhusboomet i 60erne og 70erne, hvor velstanden bare steg i Danmark. Det er også blevet tip-top trimmet de seneste 5 år, og der er masser af sengepladser til den store familie med børn og børnebørn. Grunden på 1650 m2 er designet med en velanlagt have til de voksnes afslapning, og et vildnis, som nysgerrige børn kan rende på opdagelse i. Komplet med klatretårn og trampolin. Sommerhuset til den store glade familie.
Minigolf og softice
Og så kan man altså gå over og købe ind. Brugsen ligger kun 100 meter væk. Vanvittigt praktisk. Naboen er en minigolfbane, og de sælger i øvrigt også softice, endnu et stærkt sommerferie-element. Naturligvis er der ivrige spillere i sommerhalvåret, og de kan da også høres ind imellem. Og hvad så? Det er hyggelig underlægningslyd, og i øvrigt er minigolf et fremragende og efterstræbt tidsfordriv for børnene. Ingen klager heller, når man slår græsset, eller hvis der skulle komme børnehvin under springturene på den egne trampolin. Det er helt ok at støje lidt i løbet af dagen.
En rask lille fodboldkamp
Huset ligger på den rigtige side af vejen i forhold til at gå ned til stranden og havet, der er kun 600 meter, man kan ikke engang nå at blive træt af at bære tæpper og oppustelige badedyr på så kort en distance. På vejen derned går man forbi feriekolonien. Åh nej, larmer det så derfra? Næ, faktisk ikke, for når børn får lov at komme på sommerkoloni, foregår det i mindre grupper. Til gengæld må man gerne låne de store udendørsområder og få spillet lidt fodbold.
Kontaktperson

Jesper Bregnegaard Andersen
Filialchef
Ejendomsmægler MDE, Cand.Merc.EMF
jesper@eltoftnielsen.dk
41 10 09 93