Engskiftevej 12, 2100 København Ø
Ryvangskvarteret med svanesagn, elverstøv og lokkemad ...



Specifikationer
Rækkehus
- Pris:16.300.000 DKK
- Ejerudgift: 5.834 DKK
- Boligareal:184 m2
- Værelser:6
- Byggeår:2020
- Energimærke:A2010
- Tjek boliglån
Ryvangskvarteret med svanesagn, elverstøv og lokkemad ...
Gemt som en trekant af Strandvejen, Tuborgvej og Ryvangs Allé ligger et kvarter, der er kendt for at være det kvarter, som Københavns Kommune med svanesagn, elverstøv og lokkemad i begyndelsen af 1900-tallet fik tidens velhavere til at bygge villaer i størrelser, ingen havde set før. København ville nemlig gerne beholde de velhavende borgere i byen. Det blev så til Ryvangskvarteret eller Ambassadekvarteret, som det også kaldes. For de fleste af ejendommene er så store og repræsentative, at mange lande bruger dem som ambassader eller ambassadørboliger. Et hallo i entréen bliver ofte til et ekko og en sjov gemmeleg, fordi det ikke er til at vide, om der er nogen hjemme.
Huset på Engskiftevej 12 er bygget så smukt ind i kvarteret, så var det bygget i samme årti som alle de store naboer i Ryvangen. Men næh, det er det ikke. Det er fra 2020, og altså bare 5 år gammelt og opført som en ejendom, der respekterer sine omgivelser. Chapeau, som man siger i Frankrig. Det er bygget som et 2-familieshus nummer 10 og 12, hvor begge halvdele er delt vertikalt med udgang til egen have. Her er 184 m2 bolig med højt til loftet, ja, helt op til 8 meter i spisestuen. Med store vinduer er her masser af lys. Familien med børn får det godt her.
Tidligere tiders velhavere valgte Ryvangskvarteret og Hellerup, når de med mursten, håndværk, plads og højt til loftet ville sig selv, deres samtid og eftertid noget. For eftertænksomhed og kvalitet holder.
Postadressen er 2100 Østerbro, og med Hellerup i baghaven ligger nogle af Danmarks bedste folkeskoler og gymnasier tæt på. Indkøb i Rotunden og Waterfront er de naturlige steder at handle dagligvarer. Én af Københavns 4 strande ligger bare små 500 meter væk. København har for længst vokset sig ind i Østerbro, og Hellerup er allerede en del af København. Hellerup er byen med de lækre strøgbutikker, restauranterne, caféerne, havnen, stranden, smukke tennisbaner, skoven og badeanstalten.





















Kontaktperson
.jpg/lg)
Joachim Kiilerich Selnæs
Indehaver
Ejendomsmægler MDE
Joachim@eltoftnielsen.dk
40 96 04 08