Drosselvej 27, Villingerød, 3120 Dronningmølle
Nu skal vi en tur til Rusland …
Specifikationer
Fritidsbolig
- Pris:3.850.000 DKK
- Ejerudgift: 2.575 DKK
- Boligareal:104 m2
- Grundareal:836 m2
- Værelser:4
- Byggeår:1980
Nu skal vi en tur til Rusland …
Nattergalen i H.C. Andersens eventyr er historien om droslen som symbolet på den ægte stemme i verden, den lille fugls sang som modsætning til det mekaniske og kunstige. Altså ligesom matriklerne på Drosselvej i kystbyen Dronningmølle 5 kilometer fra Hornbæk og Gilleleje. Byen har de sidste 100 år været en af de mest attraktive sommerhusbeliggenheder i Danmark, som strandaficionados er enige om har en af de bedste strande på Nordkysten. Hvid og sandfyldt er den, bred og lang er den, og så er den en strand med sandbanker, bølgende riller i sandbunden og børnevenlig. Små tæer på små fødder på små ben skal langt ud, før vandet når op til de små navler.
Fredet landskab
Sommerhuset på Drosselvej 27 er det synlige bevis på en arkitektkonkurrence i 1980. Det forklarer de 5 meter til loftet, himmellyset, de mange zoner i fællesrummet, pejsen som rumdeler og udnyttelsen af de 104 m2. Huset er renoveret i 2024 og lige til at flytte ind i. Grunden er på 836 m2 med sydvendt terrasse. Beliggenheden er én af de bedste i Dronningmølle. Naboen er Ruslands Bakker, altså det Rusland, hvor Rudolph Tegners Museum og Statuepark ligger. Det er et fredet landskab bevokset med lyng, enebær, fyrretræer og monumentale, dramatiske statuer. Et sælsomt syn. På en varm sommerdag kan man høre den lille drosselfugls sang som modsætning til Hornbæk og Gilleleje, hvor klipklapper og ispinde kan tælles i tusindvis.
Sjæl og varme
Historien om de klassiske, sorte træhussommerhuse i Hornbæk og Dronningmølle er mest af alt historien om at være dansk. Altså om ikke at være født i går. Kolonihavehyggelige er de, om end de er noget større i en kultur, som ikke har noget med kartofler og gulerødder og nyttehaver at gøre. De sorte træhussommerhuse har altid været her, de har sjæl og varme, og de bygges stadig nye, fordi vi har en særlig forkærlighed for det oprindelige og det fostervand, vi alle svømmer rundt i.
Kontaktperson

Lars Lyngholm Eriksen
Indehaver
Ejendomsmægler MDE
lars@eltoftnielsen.dk
60 40 72 92