Classensvej 7, 3360 Liseleje
Uden drømme mister vi evnen til at nytænke virkeligheden …
Specifikationer
Villa
- Pris:6.500.000 DKK
- Ejerudgift: 2.952 DKK
- Boligareal:125 m2
- Værelser:3
- Bygget/ombygget:1920/1975
- Energimærke:C
Uden drømme mister vi evnen til at nytænke virkeligheden …
Helårshus. I Liseleje er sandet på stranden så langt, som et øje kan se. Sol på maverne, det får man i klitterne. Stenene i stranddiget er store, så her skal man være lidt forsigtig, for de er varme, stenene, når Solen skinner. Vandet er grønt og blåt i Kattegat, og det er her mod vest, Solen går ned. Hver dag, også i gråvejr. Byen er en sommerhusbadeby med iskiosk selvfølgelig, det manglede da bare, hyggelig, afslappet, langsom, doven på den rigtige måde. I Liseleje er alt, som det altid har været, lidt ligesom dengang i gamle dage. Sådan skal det være.
Et smækkys til stranden, bare 50 små og solrige skridt til klitterne og klitsandet og et smækkys tilbage, her står et tidligere fiskerhus på Classensvej 7 midt i byens hyggeligste kvarter. Det har karakter, huset, et stemningsfuldt hus fra 1920, hvor havet, lyset og roen er en naturlig del af hverdagen. Med 2 boliger på matriklen er Classensvej 7 matrikuleret som en lejlighed. Ja, en ældre dame, som har oplevet lidt af hvert. 2 gåtimer til højre langs stranden gennem klitplantagen, og man står i Tisvilde. 2 gåtimer til venstre, og man går på de høje skrænter langs Kattegat mod Kikhavn og Hundested, hvor lyset er lige så lyst med nuancer som lyset på Skagen. En malers lyst. Mageløst er det, bare mageløst.
Uden drømme mister vi evnen til at nytænke virkeligheden. Det kan være drømmen om fred og ro, sommer og vinter, natur, masser af sol og samtidig nærhed til by og hverdagens bekvemmeligheder. Sådan er det at bo i huset på Classensvej 7 i Liseleje. Det forener det hele i en velindrettet 2-plansvilla, hvor beliggenhed, stemning, atmosfære og funktionalitet mødes, som var hverdagen til fest. Liseleje er én af de mest populære sommerhuskystbyer i Danmark. Men alligevel har lidt over 2.500 mennesker valgt at bo her hele året. Stranden, havet, himlen, naturen. Derfor kan man bo i Liseleje hele året. Her er 125 m2 bolig, og hele herligheden står på en 504 m2 stor grund med de skønneste, private gårdhaver.
Kontaktperson

Camilla Stolpe
Salgschef
camilla@eltoftnielsen.dk
93 39 43 00