Byvænget 8, 4581 Rørvig
Hekseri og falsk alarm, sagde Henrik Pontoppidan…
Specifikationer
Fritidsbolig
- Pris:4.795.000 DKK
- Ejerudgift: 2.295 DKK
- Boligareal:125 m2
- Grundareal:1.262 m2
- Værelser:4
- Bygget/ombygget:1942/2023
Hekseri og falsk alarm, sagde Henrik Pontoppidan…
Den smukke, højgule kirke i Rørvig ligger i et af de ældste sommerhuskvarterer. En del af de kendte danskere ligger begravet her, Klaus Rifbjerg og Henrik Pontoppidan, for at nævne et par få. Ikke for at være navnedropper, men fordi de begge havde en særlig kærlighed til Rørvig. Pontoppidan skrev Lykke-Per på sine spadsereture i Højlyngen omkring kirken, og selv om han valgte kirkegården som sit evige hvilested, var han alt andet end religiøs. Hekseri og falsk alarm, skrev han om kirkens mænd.
Mellem 12 og 15 sovepladser: Ja, kirkegården er en stille nabo, og det er de glade for i sommerhuset på Byvænget 8. Det er oprindelig fra 1942, men blev udbygget i 2023 til et antracitgråt sommerhus på 125 m2 plus 2 annekser. Afhængig af indretning er her plads til mellem 12 og 15 sovepladser. Kom bare an, her er masser af plads til familien med børn og børnebørn og venner på besøg. Højt til himlen, alt ligger ugeneret, kun de store rådyrøjne og fuglene i luften kan se med. Grunden er på 1.262 m2 med en have, som stort set klarer sig selv. Der er sol på den store terrasse hele dagen, så man skal passe på med sol på bare maver og blege kinder. Alt er hyggeligt og velholdt, alt er lige til at flytte ind i 5 minutter bare fra havnen.
Uldne badedragter: Havelågen til skoven og stranden lige om hjørnet er fra dengang, da strandmoden for mænd og kvinder var uldne badedragter. Med vand i Kattegat mod nord og Isefjord mod øst er Rørvig en af de mest attraktive sommerhusbyer på Sjælland. Solen skinner altid lidt mere heroppe, sommeren er lang. Fra Byvænget kan man nå alt på en cykel. Farvel bil. Den gamle havelåge er lågen til naturskønne Rørvig Sandflugtsplantage, en smal, 4-kilometer lang skov med nåle- og løvtræer på kanten af Kattegat. Fra huset er der 400 meter til klitterne på én af de bedste sand- og badestrande på Sjælland med riller i bunden. Vandet er lavt langt ud, børnene har en fest. Og så er her livreder i sommerferien.
Kontaktperson
Laura Holm
Ejendomsmægler MDE
laura@eltoftnielsen.dk
40 20 76 51