Bregnerødvej 56, 3460 Birkerød
Så spiller klaveret også udendørs, som man siger...



Specifikationer
Villa
- Pris:13.995.000 DKK
- Ejerudgift: 10.833 DKK
- Boligareal:290 m2
- Grundareal:1.931 m2
- Kælder:157 m2
- Værelser:8
- Garage:49 m2
- Byggeår:1935
- Energimærke:D
Så spiller klaveret også udendørs, som man siger...
Vi er dér på Bregnerødvej, hvor den lidt østligere bliver til Søvej, som ender ved Birkerød Sø. Postnummeret er 3460 Birkerød, hvor naturen med marker, skov og sø er en del af dagligdagen, og hvor turen til København kun tager 20 minutter i bil eller S-tog.
Huset på Bregnerødvej 56 ligger på toppen af den højeste bakke mellem Furesø og Sjælsø. Højt betyder som bekendt god udsigt. Højt betyder også, at det kun er himlens fugle, der kan kigge ind, når de flyver forbi. Hus og have ligger altså ugeneret bag store hække, der skærmer mod vej og naboer. Villaen er på 447 etagemeter, hvor de 157 m2 ligger i en høj underetage. Ja, det er et stort hus med masser af plads.
Oprindeligt bygget som herskabsbolig med tilhørende tjenestefolk, er huset siden blevet gennemrenoveret, så det i dag står som en skøn bolig for familien med børn. Skolen ligger lige om hjørnet på kanten af sø, skov og marker. Både terrasse og pool kan med en kærlig hånd og en krammer løftes til et hyggeligt loungemiljø. Så spiller klaveret også udendørs, som man siger. Grunden er på 1.931 m2 med en have, der er nem at holde. Fra Bregnerødvej er der 5 minutter til Bistrup Hegn, som ligger mellem Dumpedalen, Vasevej og Bistrupvej. Skoven er en hundeskov, hvor hundene leger med hinanden uden snor. Bistrup Hegn ender i Furesøen, Danmarks dybeste sø.

























Kontaktperson

Anette Gottlieb
Filialchef
Ejendomsmægler MDE
anette@eltoftnielsen.dk
50 17 00 20