Bomosevej 55, 2970 Hørsholm
Selv en skovtrold ved det …
Specifikationer
Villa
- Pris:9.995.000 DKK
- Ejerudgift: 5.572 DKK
- Boligareal:180 m2
- Grundareal:1.045 m2
- Værelser:6
- Byggeår:2023
- Energimærke:A2020
Selv en skovtrold ved det …
Selv en skovtrold ved, at en tur i skoven er godt for sindet, fordi skoven har en positiv indflydelse på ensomhed og en ro, som smitter. I Østen har de erkendt for længst, hvor healende og afstressende det er at opholde sig i skoven. Et skovbad, at skovbade, er det nydanske ord for skovens dybe og stille ro, eller shinrin-yoku, som Japanerne kalder det.
Tiptoplækkert
Det vildt lækre hus på Bomosevej 55 ligger som det sidste hus på vejen – og så kommer skoven. Ja, skoven er så meget nabo, at stort set alt i udsigten er skovens grønne træer. Huset er så nyt som fra 2023 med alle de lækkerier, som et tiptoplækkert hus skal have som smukke gulve, gulvvarme über alles og 4,6 meter til kip. Her er altså plads til meget høje mennesker med meget lange arme. Med vinduer fra gulv til loft og ovenlys er det et hus med masser af lys, masser af rum målt i m3. Med 180 m2 bolig vil både hus og skovtrold kramme familien med børn. Vi er i Brådebæk med både mose og å, et smukt, fredet naturområde med stier, siv, fugle og stille vand. Postnummeret er 2970 Hørsholm.
Danmarks bedste
Hørsholm er en ambitiøs by, hvor skolerne er kåret som Danmarks bedste. Ikke bare på trivsel, men også på faglighed. Og så er Trommen i Hørsholm ikke noget, man spiller på. Trommen er et kulturhus med koncerter, film, foredrag, events, bibliotek og folkelige arrangementer. Fra byen er der direkte adgang til naturområder som skov, kyst, strand og de lækre butikker og restauranter i Rungsted Havn. Hørsholm gør sig umage, fordi den gerne vil være det bedste sted at vokse op i Københavnsområdet.
Kontaktperson

Lasse Madsen
Salgschef
madsen@eltoftnielsen.dk
81 77 91 77