Asser Rigs Vej 2, Tibirke Sand, 3300 Frederiksværk
Som var det en besked fra oven om kvalitet og bedre håndværk …

Specifikationer
Fritidsbolig
- Pris:10.000.000 DKK
- Ejerudgift: 3.941 DKK
- Boligareal:200 m2
- Grundareal:2.116 m2
- Værelser:4
- Byggeår:2019
- Tjek boliglån
Som var det en besked fra oven om kvalitet og bedre håndværk …
I en lysning i skoven, og som nabo til Asserbo Slotsruin og Tisvilde Hegn, lige dér står et arkitekttegnet sommerhus fra 2019 på Asser Rigs Vej i New England Style, som man siger på nydansk. Det ligger, som var det drysset ned fra himlen som en besked fra oven om kvalitet og bedre håndværk for at lande på sin egen, store træterrasseø. Kompromis i materialevalg har ikke været en agenda, alt er lækkert, alt spiller, alt er bygget til at blive brugt hele året. Med 200 m2 er det så stort et sommerhus, at det ikke selv ved, hvor det begynder og ender.
Det ligger midt i en smeltedigel med sommerbyer, strande, oplevelser, natur og eventyr. Liseleje er ikke langt væk, heller ikke Frederiksværk, Asserbo, Tisvildeleje og troldene i Troldeskoven. Alle er nogle af de mest populære sommerhusbyer på Nordkysten. Huset er bygget i 2019 med 200 rummelige m2 og 2.116 m2 naturskønt grundareal. Her er hyggekroge ude og inde. Terrassen er delvist overdækket med køkken og ude-BBQ. Er Solen på himlen, er den også på terrassen og næse og kinder hele dagen. Haven er vild med vilje, nem at holde, herfra er der direkte udgang til Tisvilde Hegn.
Men Nordkystens smeltedigel er ikke bare vandrende ispinde, klipklapper og cykler med cykelkurv. At have sommerhus på Asser Rigs Vej er også en invitation til at bruge naturen. Mountainsbikesporet ligger 800 meter herfra og fortsætter så langt, man har tid og lyst. Turen rundt om Arresø er en maratondistance på 42 kilometer. På cykel, gå- eller løbeben. 10 minutter gennem hegnet på cykel og man kan sætte sin kano eller kajak i Kattegat fra nogle af de bedste sandstrande på Sjælland. 10 minutter er der gennem skoven til Tisvildeleje. Og så er huset ikke længere væk end gåafstand til restaurant Tinggaarden, mad med lokale råvarer og egen urtehave. 45 minutter er der til København. Mange vælger derfor at bo her hele sommeren, også i det tidlige forår og efterår. Det er ikke langt at pendle frem og tilbage mellem farten på arbejdet og stilheden i skoven. Asser Rigs Vej er en lille, lukket vej. Alt ligger ugeneret, kun skovens rådyr og himlens fugle kan kigge med.






![Asser Rigs Vej 2, Tibirke Sand, Frederiksværk - 1-Stue[1].jpg](https://mediaserver.prod.realequity.dk/images/d3a9c5f0-3e84-4bf6-9f9c-c41dc8a154e5/1-Stue%5B1%5D.jpg/xl)























Kontaktperson

Lars Lyngholm Eriksen
Indehaver
Ejendomsmægler MDE
lars@eltoftnielsen.dk
60 40 72 92