Anders Larsensvej 14, 4300 Holbæk
Midt i Holbæk - midt i livet ...

Specifikationer
Villa
- Pris:3.095.000 DKK
- Ejerudgift: 2.759 DKK
- Boligareal:125 m2
- Grundareal:727 m2
- Værelser:5
- Carport:9 m2
- Byggeår:1969
- Energimærke:C
Midt i Holbæk - midt i livet ...
Midt i Holbæk, midt i en af de hurtigst voksende byer på Sjælland, midt i boligpriser, som kun er gået én vej det sidste årti, og midt i Danmarks største sportsby. At bo her, jaaa, det er nok ikke så ringe endda, som de underspillet og med vanlig charme ville sige derovre i Jylland, når noget næppe bliver meget bedre.
Et velholdt hus
1969’er parcelhuset på Anders Larsensvej 14 er et samtidstypisk hus på 125 m2. Hver en m2 er så optimalt udnyttet, at her er plads til en familie med flere børn. Ja, er man kunstner, og har brug for et værksted, så står det som en selvstændig bygning på den 727 m2 store grund. Kan man lide haver og havekunst, så ligger Holbæk Kirkegård lige om hjørnet. Her kan man gå ture og sætte sig på en bænk og glæde sig over at bo i Holbæk. Muhaa, spøgelser tror vi ikke på mere, derfor er der kunstudstillinger i det gamle kapel. Børnene kan gå til skole, de kan gå og cykle til byen, til sport og til toget. Familien med børn får det godt her. Det er et velholdt hus lige til at flytte ind i.
Mange flytter til Holbæk
Der er mange skoler og gymnasier i Holbæk, private og kommunale, og det er ikke tilfældigt, at mange vælger at flytte til byen. Med masser af kultur, Danmarks største sportscenter, mindre erhverv, regionalt sygehus, industrier, trykkeri, lækre forretninger og restauranter er her mange arbejdspladser. Og så ligger det hele bare en time fra København.

























Kontaktperson

Rasmus Bergstrøm
Filialchef
Ejendomsmægler & Valuar MDE
rasmus@eltoftnielsen.dk
20 82 35 43