Agervang 12, 3370 Melby
Her er egern, som var de med i en nøddekonkurrence …

Specifikationer
Fritidsbolig
- Pris:4.500.000 DKK
- Ejerudgift: 3.369 DKK
- Boligareal:188 m2
- Grundareal:1.201 m2
- Værelser:5
- Byggeår:2019
- Tjek boliglån
Her er egern, som var de med i en nøddekonkurrence …
Med down town Liseleje lige om hjørnet, med ditto den store natur i Asserbo Plantage og Tisvilde Hegn, ja, og med bare 10 klipklapperminutter til en af Sjællands allerbedste sand- og badestrande, der står et sommerhus bygget i 2019, som nuværende ejere byggede til familiens samlingspunkt. Her skulle børn og børnebørn mødes, her skulle der være glæde, smil i øjnene og højt humør med grill, bål i haven og stjerner på den dybe nattehimmel, når dagen var omme. Og sådan blev det. Men tempus fugit, som de gamle romere sagde, tiden flygter, og i dag har samlingspunktet skiftet adresse, og sommerhuset er blevet for stort.
Det er bygget som et lavenergi-helårshus hus af kærnetræ fra de svanske skove. Med 188 m2 med anneks og masser af soveværelser er det et stort familiehus med plads til venner på besøg. Det er et vinkelhus med sol på maverne på den syd- og vestvendte terrasse hele dagen. Her er også plads til en lille morfar i liggestolen med en krimi på maven under den overdækkede terrasse. Grunden er på 1.201 m2 med jordvarme og jord-til-vand-varmepumpe. Gulvvarme overalt, mange tak. Her er fiber i huset til lynhurtig wifi og intelligente, programmerbare strømudtag.
Adressen er Agervang 12 med postnummeret 3370 Melby. Det er et stille og roligt kvarter med vilde dyr og læ i havene. Her kommer rådyrene og nipper til roserne, her er fasaner, harer og egern i nøddebuskene, som var de med i en nøddekonkurrence.
Der bor små 2.500 menneskesjæle i Liseleje hele året. Hver sommerhusby på Nordkysten har en historie om sig selv. Solen har flere solskinstimer i Liseleje end andre steder i Danmark. Salt og sol på mave og kinder, det får man i strandsandet og i klitterne. Byen er en klassisk kyst- og sommerhusbyby, så her er selvfølgelig både iskiosk, butikker, bager, restauranter og caféer. Det er en hyggelig og afslappet by, tøffende og doven på den rigtige måde. Liseleje forandrer sig langsomt, sådan skal det være, meget er som i gamle dage, som var den tids ånd og sjæl en fabel, der partout ville med. Her kan man bo hele året.






















Kontaktperson

Camilla Stolpe
Salgschef
camilla@eltoftnielsen.dk
93 39 43 00