Næste års jordbær plantes nu …

Sæt jordbærplanterne i jorden her i august og høst jordbær allerede næste sommer.

Sæt jordbærplanterne i jorden her i august og høst jordbær allerede næste sommer.
I august er jordtemperaturen nemlig højest, så jordbærplanterne får den bedste start af de røde, saftige bær.
Man kan også plante sidst i juli. Man kan enten købe nye jordbærplanter eller indsamle udløbere fra gamle planter. Udløberne er lange stilke, der slår rod lidt væk fra den gamle plante.
Grav eventuelt de nye småplanter op når bærsæsonen er slut, og dyrk dem et andet sted. Så styrer man selv, hvor jordbærrene placeres i stedet for, at jordbærplanterne stille og roligt indtager haven.

 

Læs mere om hvordan du får flere jordbær i haven.

Sådan plantes jordbær

Find havens mest solrige plet, så kommer bærerne af sig selv. Forbered jorden.
Løsn jorden med en greb og giv den lidt kompost. Planterne har ikke brug for så meget næring, så det er bedst med kompost, der ikke er helt omsat. Hold god afstand mellem jordbærplanterne. Der skal være 25-30 cm afstand mellem planterne. Hvis de står for tæt, kan en regnvåd sommer få planterne til at rådne. Planternes hjerteskud skal være i jordoverfladen. Hjerteskuddet findes i midten af planten, og det er herfra, at nye blade opstår, så det må ikke dækkes med jord.
Det var såmænd også bare det.

 

Læs mere om hvordan du får flere jordbær i haven.