Ejerskifte-forsikring

Det billigste er ikke altid den bedste

En ejerskifteforsikring kan dække skjulte fejl og mangler, som ikke nævnt i tilstandsrapporten og elinstallationsrapporten. Huseftersynsordningen er en frivillig ordning, der kan sikre, at man som sælger af en bolig fritages for sælgeransvar.

Det er sælger, der skal sørge for, at der indhentes tilbud på en ejerskifteforsikring. Forudsætningen er, at man som sælger har fået udarbejdet en tilstandsrapport og en elinstallationsrapport, og at de ikke er udløbet.

Tak. Og prisen?

Man kan tegne en ejerskiftforsikring for enfamiliehuse, rækkehuse, ejerlejligheder, ideelle anparter og sommerhuse. En ejerskifteforsikring dækker typisk 5 år, og prisen er mellem 10.000 og 35.000 kr. inklusiv moms. Udgiften til den ejerskifteforsikring, som sælger tilbyder, deles mellem sælger og køber. Hvis køber ønsker en anden og dyrere ejerskifteforsikring, skal køber selv betale merudgiften.

 

Kilde: Vedsted-Jakobsen & Gregersen, „Ejerskifteforsikring: Hvad kan du bruge den til?‟ 

Hvilke forsikringsselskaber tilbyder ejerskifteforsikring?

Flere forsikringsselskaber tilbyder ejerskifteforsikringer.

Tjek på forsikringsguiden.dk, hvilke forsikringsselskaber der netop nu har ejerskifteforsikringer.

Valg af forsikringsselskab kan få betydning for, hvilken dækning man kan få, og hvor svært det er at få forsikringen til at acceptere at udbedre en skade. Den billigste er ikke altid den bedste. En rådgiver kan fortælle hvilket selskab de kan anbefale.

Det er også muligt at tjekke, hvor mange klager et forsikringsselskab har om ejerskifteforsikringer, og hvor mange sager det har vundet/tabt, hos Ankernævnet for Forsikring.

 

Kilde: Vedsted-Jakobsen & Gregersen, „Ejerskifteforsikring: Hvad kan du bruge den til?‟