Chelsea Chop, som blomsterkirurgen siger, når stauderne skal blomstre længere

Sig det med blomster, eller med en blomstersaks

Sig det med blomster, eller en blomstersaks, for vi har alle en lille blomsterkirurg i os. Med et enkelt klip i nogle af havens stauder sidst i maj kan blomstringen nemlig forlænges med mange uger. Chelsea Chop, siger kirurgen. At klippe for at forsinke blomstringen kaldes Chelsea Chop. Det er et engelsk udtryk, fordi det udføres omkring det tidspunkt, hvor det berømte Chelsea Flower Show i London afholdes. Ja, der kan man bare se.

Der er mange af havens stauder, man kan forlænge blomstringen på. Klip nogle af stænglerne ned, og nye vil vokse og blomstre senere. Det afklippede kan man bruge til at danne nye planter.

 

Kilde: Römer-Bruhn “Chelsea Chop: Sådan får du stauderne til at blomstre længere” 

Stauder taler også latin

Altså, tag en gruppe stauder og klip cirka halvdelen af skuddene af med to tredjedele af deres længde. Herefter vil planten få ny energi til sideskuddene, der vokser og sætter blomster cirka seks uger efter. De urørte stængler blomstrer først, og de klippede stængler blomstre senere, så man kan glæde sig over blomstringen i længere tid.

Stauder taler også latin

Gode stauder til Chelsea Chop metoden: Høstfloks / Phlox paniculata, Sankthansurt / Sedum telephium, Almindelig blåkant / Nepeta x faassenii, Virginsk ærenpris / Veronicastrum virginicum, Almindelig røllike / Achillea millefoliu, Asters / Symphyotrichum novae-angliae, Hjortetrøst / Eupatorium, Skønhedsøje / Coreopsis verticillata, Solhat /Rudbeckia.

 

Kilde: Römer-Bruhn “Chelsea Chop: Sådan får du stauderne til at blomstre længere”