BYGGEBOOMBOOM, SAGDE DET, DA JERNBANENETTET FIK VOKSEVÆRK

TAK TIL INDUSTRALISERINGEN & JERNBANENETTET

Byhuset, som vi kender det, er bygget i perioden 1800 til 1920. Tak til industrialiseringen og jernbanenettet, som blev udbygget fra 300 kilometer til 5.000 kilometer

Byhuse er se-mig-huse med mange detaljer mikset frit sammen fra forskellige tidsperioder. Byhuset er en samlet betegnelse for den type huse, som blev bygget i de lidt større byer i perioden fra 1800 til 1920. Indtil midten af 1800-tallet var byhuset og landhuset stort set de eneste hustyper i Danmark. Før 1860 blev byhuse primært bygget i de helt store byer, men i takt med industrialiseringen og jernbanens udbredelse skete der et sandt byggeboomboom i opførelse af byhuse. Fra 1860 til 1920 blev jernbanenettet udbygget fra 300 km til 5.000 km, og langs banenettet opstod der 600 stationsbyer, hvor der blev bygget op mod 100.000 nye byhuse. Mange byhuse blev bygget til det nye borgerskab, som under industrialiseringen flyttede fra landet og ind til byerne. ‘

Kilde: Videncentret Bolius, Sode & Jensen, “Bliv klogere på byhuset”. 

FARVEL BONDEHUS, FARVEL

De nye byboere ønskede ikke at bo i huse, der mindede om de traditionelle bondehuse på landet. I stedet ønskede man mere prangende og pyntelige huse, som lignede de huse, man kendte fra hovedstaden eller fra udlandet. Derfor adskiller byhuset sig også i både stil og arkitektur fra en hel del af de huse, som blev bygget på landet i samme periode. Byhusenes arkitektur er en lystig blanding af stilarter fra flere tider. Stilperioden kaldes historicisme. Græske søjler med romerske statuer, religiøse symboler og overdådige barokinspirerede udsmykninger blev mikset uden at bekymre sig om, hvorvidt husets stil var ren og gennemført. Det vigtigste var, at byhusene så ud af noget udefra med store gesimser, blomsterranker, figurer eller ligefrem et tårn. Jah, fint skulle det være.

Kilde: Videncentret Bolius, Sode & Jensen, “Bliv klogere på byhuset”.