Åkandevej 54, 3500 Værløse
Selv fra det mørkeste mudderdyb kan noget smukt vokse frem...
Specifikationer
Villa
- Pris:10.495.000 DKK
- Ejerudgift: 4.166 DKK
- Boligareal:249 m2
- Grundareal:999 m2
- Værelser:9
- Carport:21 m2
- Bygget/ombygget:1964/2023
- Energimærke:C
Selv fra det mørkeste mudderdyb kan noget smukt vokse frem...
Ja, Åkander. Om morgenen løfter de sig fra vandet, dugfriske og tavse. Kronbladene folder sig ud, men under overfladen strækker deres lange stilke sig ned i det mørke mudder, hvorfra alt liv begynder. Store blomster, ofte hvide, lyserøde, gule eller blå. Claude Monet elskede at male dem i sin have i Giverny.
Vejrløse, Geværløse, Værløse
Vi er på Åkandevej i Værløse. Byen er kendt for vejrudsigten, derfor Vejrløse. Værløse er også kendt for sin egen flyvestation med flyeskadrille 721, derfor Geværløse. Men byen hedder nu Værløse med det tidligere præfiks Lille, altså Lille Værløse. Kært barn har som bekendt mange navne. Det gælder også Hareskoven, som fylder meget i Værløse. Hareskoven er slet ikke beboet af harer. Skoven hed tidligere Harreskoven, hvor harre på gammeldansk betød sten. Så Hareskoven var en gang skoven med mange sten.
Masser af plads
Huset på Åkandevej 54 er fra 1964, men fik sin renaissance, sin genopstandelse i 2023 med en om- og tilbygning, så huset i dag står tiptopmoderne anno 2026 med lækkert køkken, lækre badeværelse, de smukkeste Douglas plankegulve og den hyggeligste loungeterrasse. Her er åbent til kip, masser af lys og masser af plads til familien med børn. Institutioner, skole, sport og svømmehal ligger lige om hjørnet, det samme gør indkøb, caféer og butikker. Grunden er på 999 m2 med en have, der er nem at holde.
Grøn og rolig
Værløse er en by med søer på landkortet, Søndersø, Farum Sø og Furesøen som de største. Naturen fylder meget i Værløse, som har lidt over 13.000 indbyggere og ligger i Furesø Kommune. Turen fra Værløse til København tager små 25 minutter. Værløse er en grøn og rolig pendlerby, og den er især populær blandt børnefamilier.
Kontaktperson

Anette Gottlieb
Filialchef
Ejendomsmægler MDE
anette@eltoftnielsen.dk
50 17 00 20