Nordkrog 26, 1, 2900 Hellerup
Her er det autenticiteten, der bestemmer farten...
Specifikationer
Ejerlejlighed
- Pris:14.900.000 DKK
- Ejerudgift: 6.837 DKK
- Boligareal:176 m2
- Værelser:4
- Garage:23 m2
- Byggeår:1903
- Energimærke:D
Her er det autenticiteten, der bestemmer farten...
Kvarteret mellem Ryvangs Allé og Strandvejen i Hellerup er kendt for at være det kvarter, som Københavns Kommune med svanesang, elverstøv og lokkemad i begyndelsen af 1900-tallet fik driftige velhavere til at bygge villaer i størrelser, ingen havde set før. København ville gerne beholde de velhavende borgere i byen. Det blev så til Ryvangskvarteret, eller Ambassadekvarteret, som det også kaldes. For mange af ejendommene er så store og repræsentative, at selv en stor familie har svært ved at finde hinanden. Og så giver det god mening at bygge dem om til lejligheder.
Privat garage
Som ejendommen på Nordkrog 26. Det er bygget i 1903 i en tid med sen historicisme, nationalromantik og Skønvirke, hvor håndværket igen kom i centrum i dekoreret puds i murværk, fine detaljer, levende tagformer og farvet glas i vinduer. Lejligheden er på 176 m2 fordelt på 2 etager. Køkken, badeværelse, privat garage, alt står snorlige, alt er lige til at flytte ind i. Nordkrog i Hellerup er en lille, diskret villavej med en tydelig historie i murstenene. Her er fartdæmpende vejbump af brosten selvfølgelig, for sammen med de smukke ejendomme på vejen er det autenticiteten, der bestemmer farten.
Alt er lige om hjørnet
Postadressen er 2900 Hellerup, og Hellerup Station ligger lige om hjørnet. Indkøb i Waterfront og Rotunden er det naturlig sted at handle dagligvarer. Hellerup er byen med de lækre strøgbutikker, restauranterne, caféerne, havnen, stranden, de røde tennisbaner, parkerne, skoven og badeanstalten. Men København ligger også lige om hjørnet. Tidligere tiders velhavere valgte Ryvangs Allé og Hellerup, når de med mursten, håndværk, plads og højt til loftet ville sig selv, deres samtid og eftertid noget. Eftertænksomhed og kvalitet holder, derfor står de smukke ejendomme her endnu.
Kontaktperson

Christina Linnet
Salgschef
Cand.merc.
linnet@eltoftnielsen.dk
24 24 74 55