Kronprinsessegade 6B, st. 1, 1306 København K
Kunne de gamle brosten og bordursten dog bare tale...
Specifikationer
Ejerlejlighed
- Pris:19.995.000 DKK
- Ejerudgift: 10.292 DKK
- Boligareal:165 m2
- Værelser:4
- Byggeår:1827
- Energimærke:C
Kunne de gamle brosten og bordursten dog bare tale...
Meget, meget få gader i København har så elegant en placering som Kronprinsessegade. Som den løber dér parallelt med Kongens Have og Rosenborg Slot, har den en af de smukkeste beliggenheder i København. Langs kanten af parken er der gitterhegn og 12 små butikspavilloner, hvor der oprindelig blev solgt kager og hoser, som man kaldte strømper den gang. Hegn og pavilloner er noget helt særligt for parken og København. De er inspireret af de tidligere pavilloner på den ældste bro i Paris, Pont Neuf fra 1607, où ailleurs, hvor ellers, smukkere bliver det jo ikke, og det hele stod færdigt i 1805.
Jump-in
Det samme gjorde ejendommen Kronprinsessegade 6, næsten da. Bygget bare 22 år senere er den som de fleste andre ejendomme i gaden bygget i nyklassicistisk stil lige over for Kongens Have. Lejligheden i gården 6B er en tidligere stald, i dag totalrenoveret om til et town house af en arkitekt til arkitekten selv på 165 m2 fordelt på 3 etager plus underetage. Nemlig og i al beskedenhed, dem er der ikke 2 af i gaden, hvis nogen i Indre By overhovedet. Alt står lækkert og snorlige, eller jump-in, som man siger på nydansk, når noget er lige til at flytte ind i. Med lysindfald fra øst og vest og store loftvinduer er her masser af lys. Parkér cyklen i den aflåste gård, herinde er der fred og ro. Kunne de gamle brosten og bordursten dog bare tale. Det er nemt at tabe pusten her. By og trafik forsvinder, København er pludselig en lille landsby.
Fornemt og royalt
Alt det bedste i København, det ligger lige her. Det er kvarteret med de bedste restauranter, caféerne, de lækre butikker, kulturen med gallerierne, balletten i Det Kongelige Teater, menukortet i Orangeriet, skuespillet i Skuespilhuset og gråmunkene på Gråbrødre Torv. Her er maritime kanaler med det udsyn til verden, som gør en by til en metropol. Nyhavn og Kongens Nytorv er her, fornemt og royalt er det hele, for sådan skal det være i Kongens og Dronningens København.
Kontaktperson

Phillip Siesbye
Salg & Vurdering
siesbye@eltoftnielsen.dk
20 20 77 88