Frydendalsvej 27A, 1. th, 1809 Frederiksberg C
Hos naboerne på kirkegården står tiden lidt stille, ingen har travlt …
Specifikationer
Ejerlejlighed
- Pris:19.995.000 DKK
- Ejerudgift: 13.237 DKK
- Boligareal:225 m2
- Værelser:3
- Byggeår:1884
- Energimærke:C
Hos naboerne på kirkegården står tiden lidt stille, ingen har travlt …
Frydendalsvej løber langs Frederiksberg Kirkegård. Herinde er der fred og ro, tiden står lidt stille, ingen har travlt. Vejen er en sidevej til smukke, smukke Frederiksberg Allé, som selvfølgelig er en inspiration hentet fra Paris, hvor ellers. Den hed egentlig Kongevejen eller Den nye Kongevej, da den stod færdig i 1704, for den var forbindelsesvej mellem København og Prinsens Gård, som lå ved Frederiksberg Runddel. Ja, det var kun kongen, hoffet og udvalgte grundejere, der havde nøglen til jernporten, som stod dér hvor alléen munder ud i Vesterbrogade. Porten blev fjernet i midten af 1800-tallet, og står i dag som indgang til Søndermarken på hjørnet af Pile Allé og Roskildevej. Tak for det, det manglede da bare.
Delehave
Ejendommen på Frydendalsvej er 4 lejligheder i en klassisk, historicistisk bygning fra 1884 med en placering på Frederiksbeg tæt på Vesterbro, som er svær at slå. Den er på 225 m2 fordelt på en 1. og 2. sal med en tagterrasse så attraktiv og lækker, at delehaven slet ikke er en agenda. Hvad skal man dernede, når himlen heroppe er blå, hvor man ugeneret kan sole sig lige så nøgen man vil. Kun fuglene kan se med, og de pifter selvfølgelig, når de flyver forbi. Alt er meget privat, alt er lige til at flytte ind i med privat parkering.
Grønt åndehul
Vesterbrogade ligger lige om hjørnet med caféerne, restauranterne og alle de skæve og lækre butikker. Det samme gør Frederiksberg Have og Søndermarken, som er tænkebænke med vilde planter og ugler i de gamle træer. Det er en fantastisk refugium væk fra byen midt i byen, et stort og åbent, grønt åndehul med stynede træer til gåture, hundelufteri og løbeture. Søndermarken er det gamle Valby, hvor cafélivet og shopping blomstrer. Fra Frydenlundsvej er der bare få gåminutter til indkøb, institutioner og skoler, til de smukke tennisbaner bag Zoo og slottet på Frederiksberg.
Det var såmænd bare det.
Kontaktperson

Nicolai Glad
Filialchef
Ejendomsmægler & Valuar MDE
glad@eltoftnielsen.dk
20 45 16 79