Mejsevænget 69, Vellerup, 4050 Skibby
Det ridende genfærd i Hornsherred …
Det ridende genfærd i Hornsherred …
Istiden har skabt det smukke og kuperede landskab i Hornsherred. Halvøen deler Sjælland i et øst og vest med kulturfællesskabet Fjordlandet, en etikette for de naturskønne områder omkring Roskilde Fjord, Isefjord, Holbæk Fjord og Lammefjorden. Selvfølgelig har Hornsherred noget med horn at gøre, det fortæller sagn og overleveringer i hvert fald. Som et horn, der stikker op mellem fjordene. Eller fra vikingen kong Horn, der herskede over herredet og siden sin død kan ses som et ridende genfærd. Nå, men sandheden er altså, at her er mange gravhøje i Hornsherred, et vidnesbyrd om, at mennesker altid har syntes, at det var et attraktivt sted at bo.
200 kilo druer i loftet
Sommerhuset på Mejsevænget 69 er mageløst, intet mindre. Det ligger ikke bare som det næstsidste hus på den lukkede vej uden trafik, det ligger også i 1. række til fjordvandet med badebro som en privilegeret kystmatrikel. For selv om Danmark er et land med små 10.000 kilometer kyster, så er der de kystmatrikler, der er, der kommer ikke flere. Udsigten er så stor, som armene kan brede sig. Med loft til kip er der så højt til loftet, at stemningen er kirkelig, nærmest højtideligt. Alt er velholdt, alt er passet på. Det er et arkitekttegnet sommerhus på 118 m2 bygget i 1984 og udbygget 2 gange. Poolen er opvarmet, afslappet loungeområde vest mod vandet, sol hele dagen, mange tak. Under loftet i orangeriet hænger der hvert år 200 kilo vindruer, de er søde, uden sten og lige til at spise. Grunden er på 1.494 m2 med masser af rådyr, fasaner og harer i et naturskønt område.
København på 40 minutter
Fra huset kan man se kabelfærgen og færgen fra Holbæk sejle til Orø. Indkøb, det er en tur på 5 kilometer til Kirke Hyllinge. Over broen er der kun 40 minutter til København og 20 minutter til Ballerup. Alle udendørs aktiviteter i Hornsherred er muligt. Cykling er godt i det kuperede landskab. Skovene er gode at løbe i, og sejlerne sejler rundt i fjordene. Vellerup Vig er kendt af lystfiskerne.
Kontaktperson

Kevin Sparwath Nielsen
Salgschef
kevin@eltoftnielsen.dk
31 14 79 05