Nybrogade 22, 5, 1203 København K
Dus med dyrene og de kendte...
22. jun, 2025 14:20 - 14:40

Specifikationer
Ejerlejlighed
- Pris:12.500.000 DKK
- Ejerudgift: 8.768 DKK
- Boligareal:161 m2
- Værelser:4
- Byggeår:1853
- Tjek boliglån
Dus med dyrene og de kendte...
Fredet ejendom. Suk for en udsigt. Selvfølgelig ligger kulturministeriet her i Nybrogade, for kvarteret omkring er nok det kvarter i København, som har allermest kultur omkring sig. Ikke for at være ’name dropper’, som er det nydanske ord for at være dus med dyrene og de kendte, så ligger Thorvalsens Museum på den anden side af kanalen, det samme gør Nationalmuseet, Christiansborg Slot og Ridebane, Slotskirken, Slotholmen, Krigsmuseet og Børsen. Bare for at nævne de få. Nybrogade ligger langs kanalen og løber parallelt med Magstræde, der i lige linje bliver til Snaregade, som så som bliver til Gammel Strand. Indre By, når det er allermest Indre. Nybrogade fik sit navn efter en bro fra Slotsholmen til Knabrostræde. Broen blev kaldt Nybro, for den var jo ny, da den blev bygget i 1680’erne.
Lejligheden Nybrogade 22 øverst oppe på 5. sal har udsigt til det hele, ja, nok en af de bedste udsigter til smukke tage og tårne i København. Tiden drypper lidt afsted i den her del af byen. Alle ejendommene er ældre. Naboen Gammel Strand er den mest solbeskinnede plads. Så attraktiv er Gammel Strand, at den sidste af de rapkæftede fiskerkællinger først forlod pladsen i 2008. Ejendommen er fra 1853, og Lejligheden er på 161 m2 med Dinesen plankegulve overalt på nær i badeværelser. Lækkert køkken, lækkert badeværelse, masser af lys. Helt ideel til bohemen, som vil det hele. Eller til kæresteri, som stadig krammer hinanden. Cocktailbaren Ruby’s ligger lige nede på gaden. Alt er lige til at flytte ind i.
Nybrogade har en af de mest charmerende beliggenheder i København. Alt er lige om hjørnet, vandet i kanalen, restauranterne, caféerne, kulturen med museer, skuespil og ballet, og tæt på metroen. Kvarteret begyndte som Københavns første havn og var så vigtigt, at den blev lukket og sikret om natten i 1300-tallet ligesom byportene.




















Kontaktperson

Phillip Siesbye
Salg & vurdering
siesbye@eltoftnielsen.dk
20 20 77 88