Ikke helt almindeligt … tør vi godt sige, uden at fornærme nogen
Istiden har skabt det kuperede og smukke landskab i Hornsherred. Halvøen er med i kulturfællesskabet Fjordlandet, en etikette for de naturskønne områder omkring Roskilde Fjord, Isefjord, Holbæk Fjord og Lammefjorden. Over den nye Kronprinsesse Mary Bro til Sjællandsfastlandet tager turen til København bare små 3 kvarter. Alle udendørs aktiviteter i Hornsherred er muligt. Cykling er godt i det kuperede landskab. Skoven lige om hjørnet er god at løbe i, sejlbåde, kitesurfere og kajakker sejler rundt i fjordene.
I 2. række, bare 100 meter fra fjordvandet, står et sommerhus fra 2020. Ikke et helt almindeligt sommerhus, tør vi godt sige uden at fornærme nogen. Tiptoplækkert er det bygget med maksimalt lysindfald, højt til loftet og en oplevelse af rum, man sjældent får i et sommerhus. Med hemse og gæstehus er her mange sovepladser, altså masser af plads til familien med børn og venner på besøg. Kom an, bliv til næste dag og vågn op til udsigt over fjorden fra hemsen i stuen. Energien i huset kan styres remote via en app, så uanset hvornår på året, er det altid en varm velkomst at åbne hoveddøren til alle 104 m2.
Det stilrene hus med gæstehus på Dalby Strandvej står på sin egen terrasseø, nemlig, sol hele vejen rundt hele dagen. Et sommerhus med udstråling fremvist i flere boligmagasiner for sit design. Husets indretning er holdt i nordisk stil med nøje udvalgte elementer, afstemt til rum og omgivelser. Indkøb er lige om hjørnet, Dalby Huse og Jægerspris er få bilminutter væk. Det er et veletableret, stille og roligt sommerhuskvarter med aldersdiversitet på grusvejene. Stranden er børnevenlig. Der er fisk i vandet, havørne i luften, fasaner, harer og rådyr i haverne. De kom jo først, sådan skal det være. Grunden er på 868 m2 med en have, som er nem at holde.
Grevinde Danner ligger begravet i slotshaven til Jægerpris Slot. Jægerspris har godt 4000 indbyggere. Byen er en tak til Kong Frederik den 7., som anlagde slottet sammen med Grevinde Danner. Slottet er også kendt for Grevinde Danners sociale arbejde.