Dalkrogen 13, 4500 Nykøbing Sj
Okay sommerhus, lad os se hvad du kan…
Specifikationer
Fritidsbolig
- Pris:4.795.000 DKK
- Ejerudgift: 2.209 DKK
- Boligareal:108 m2
- Grundareal:1.064 m2
- Værelser:4
- Byggeår:2022
- Tjek boliglån
Okay sommerhus, lad os se hvad du kan…
Okay sommerhus, lad os se hvad du kan…
Som Peter Plys finder honning i Hundredemeterskoven, finder man klitter og det reneste, klareste Kattegatbad et par hundrede meter gennem stierne i skoven fra Dalkrogen i Nykøbing Sjælland. Strandene heroppe i Nyrup Bugt står på listen over de bedste strande i Danmark. Der er sand på stranden og riller i sandbunden, her er vandet altid rent, altid friskt, altid i bevægelse.
Dalkrogen er en lille grusvej uden trafik. Ja, her er så stille, at man kan høre fuglene pippe løs og rådyrene trække vejret. Grunden på Dalkrogen 13 er på 1.064 m2 med en have, der er, hvad den har lyst til at være. Altså lidt vild med vilje. Huset, ja, det er så lækkert, som et sommerhus fra 2022 kan være. Og mere til. Her er gulvvarme über alles, flere hemse, alkove, lækre badeværelser, lækkert køkken. Med 108 m2 isoleret bolig og mange sovepladser er det ideelt til familien med børn og venner på besøg, som gerne vil i sommerhus hele året. Det kan det hele. Alt står på sin egen terrasseø med bruser og sol på blege maver og runde kinder hele dagen.
Lige her i Nyrupbugten kan man både se Solen gå op i øst og ned i vest. Mageløs er oplevelsen, altid, for udsigten over vandet er stor som et rundblik. Her kan surfe, ro kajak og dyrke vandkantlivet. Er man lystfisker med lyst til fisk, er der havørreder og hornfisk i vandet. Det er den maritime natur, når den er bedst. Naturen er stor og istidsgammel i Odsherred. Landskabet er kuperet med bakker og dale, skrænter, udsigter og enge med lyng. Cykelfolket er vilde med bakkerne, som de ellers skal længere sydpå for at få fat i. Det er 14 bilminutter til havnen i Rørvig, den første by til højre ved indsejlingen til Isefjord. Indkøb er 5 bilminutter til Nykøbing Sjælland.
Kontaktperson
Jesper Bregnegaard Andersen
Filialchef
Ejendomsmægler MDE, Cand.Merc.EMF
jesper@eltoftnielsen.dk
41 10 09 93