Kirchheinersvej 27, 4500 Nykøbing Sj
Sammen med ræven går den på musejagt om natten...
Specifikationer
Fritidshus
- Pris:4.195.000 DKK
- Ejerudgift: 3.435 DKK
- Boligareal:82 m2
- Grundareal:1.711 m2
- Værelser:3
- Byggeår:2019
- Tjek boliglån
Sammen med ræven går den på musejagt om natten...
Ganske vist og så sandt er det, at nogle særlige kyststrækninger og sommerhusbeliggenheder i Danmark har trukket så meget karakter med sig fra begyndelsen af det forrige århundrede, at man forstår, hvad malere som Anna og Michael Ancher og Krøyer så deroppe på Skagen. Ja, og hvad Odsherredmalerne så i Odsherred. De så og malede den rå og utæmmede natur, de så farverne og de sarte nuancer i lyset, de malede kvinderne på stranden, fiskerne i stuerne, de malede natur og fødselsdag i haven. De var en del af det moderne gennembrud. Tusind tak.
Fra sommerhuset på Kirchheinersvej 27 er der bare få hundrede meter til hybenroserne, marehalmen, klitterne, lyset og sandstranden i Nyrup Bugt. Vandet er Kattegat, og både strand og vand bliver ikke meget bedre på Sjælland. Vandet er altid friskt, altid i bevægelse. Sommerhuset er så nyt som det næsten kan blive. Et udtjent sommerhus overlod den 1.711 m2 matrikel til et nyt, lækkert sommerhus i 2019, så her er ikke meget vedligeholdelse de næste mange år. Det er på 82 m2 med anneks, så her er plads til familien med børn og venner på besøg. Der er rådyrøjne i græsset og natugler i træerne, som sammen med rævene går på musejagt om natten. Grunden er en naturgrund med stier, æbletræer og en kæmpe Jeffreys fyr. Vejen er en klassisk sommerhusgrusvej, ja, den ældste i kvarteret.
Kirchheinersvej ligger mellem Rørvig og Nykøbing Sjælland. Naturen er stor, vild og smuk heroppe. Her er skove, lyng og dyreliv. Fra Rørvig er der genvejsfærge til Hundested, og så har byen en smuk, gammel bykerne med charmerende fisker- og skipperhuse. Med 6.000 indbyggere, specialbutikker, supermarkeder, caféer og restauranter er Nykøbing Sjælland Odsherreds købstad. Med salt og vand i luften, og med duften af lyng og træer kan man fra Kirchheinersvej nå alt på en cykel. Bare en time fra København. Det bliver ikke meget bedre at have sommerhus på Sjælland.
Teamet
Kontaktperson
Mathias Norman Knudsen
Indehaver
Ejendomsmægler MDE
mathias@eltoftnielsen.dk
25 74 22 02
Sagsbehandler
Laura Holm
Salg
laura@eltoftnielsen.dk
40 20 76 51