Vidjevej 2, 4581 Rørvig
Moderne fritidshus - plads til du & jeg, børn, børnebørn og gæster...
Specifikationer
Fritidsbolig
- Pris:3.495.000 DKK
- Ejerudgift: 3.429 DKK
- Boligareal:165 m2
- Grundareal:2.080 m2
- Værelser:5
- Byggeår:2021
- Tjek boliglån
Moderne fritidshus - plads til du & jeg, børn, børnebørn og gæster...
Moderne fritidshus,165 kvm til den store familie og oveni købet plads til at vennerne overnatter. Midt mellem strand, skov, by og naturreservat. Hvis man sætter spidsen af en passer på Vidjevej 2 og trækker en cirkel, så er spidsen nærmest lige midt mellem Rørvig Havn, Vildtreservatet, Rørvig Sandflugtplantage, Nykøbing Sjælland og en af Danmarks bedste badestrande, børnevenligt og med hvidt sand. Her venter sommerhusluksus lidt udover det sædvanlige.
Fritidshuset på Vidjevej 2 er nyopført i 2021 og fremstår i dag både fuldkommen indflytningsklart og ultra lækkert. Her er der opnået en helt unik balance mellem et enkelt og eksklusivt udtryk, hvor der samtidig ikke er gået på kompromis med atmosfæren og det moderne og gennemførte i omgivelser, hvor man med det samme kommer helt ned i gear og bare får lyst til at nyde. Over hele 135 kvm. får I både store, indbydende fællesrum, hele 4 større værelser og 2 badeværelser, hvoraf det ene er indrettet som en hel spaafdeling med badekar og adgang til både lækker sauna og skøn udendørs bruser. I hele fritidshuset er der gulvvarme fra luft til vand varmepumpe og huset er dermed egnet til at bruge hele året. Forbundet af den store træterrasse hører et stort gæstehus på 30 kvm. Gæstehuset har eget badeværelse, brus og toilet og altså lækre forhold for overnattende gæster.
Her er intet overladt til tilfældighederne i hverken indretningen, funktionaliteten eller måden hvorpå boligen er tænkt ind i omgivelserne. Her skaber de mange glasterrassedøre masser af naturligt lysindfald, der giver en vidunderligt luftig rumfornemmelse og samtidigt åbner op for smukke kig til naturen fra rummene. Langs husets øst, syd, og vestvendte facader strækker sig et enormt terrassemiljø, hvor solen kan nydes gennem hele dagen. Fra 3 af de 4 værelser er der direkte udgang til terrassen og det samme gør sig gældende i alrummet, hvor hele 3 sæt dobbelte terrassedøre, når de om sommeren slås op, skaber glidende overgange mellem inde- og uderum. Grunden er nærmest naturlig, nem og solrig og her er der plads til leg og privatliv. Ejendommen er velegnet til udlejning og har et udlejningspotentiale på kr. 146.500. Vi glæder os meget til at vise jer rundt i denne perle af et fritidshus, der på alle måder byder på lidt udover det sædvanlige.








Kontaktperson

Mathias Norman Knudsen
Indehaver
Ejendomsmægler MDE
mathias@eltoftnielsen.dk
25 74 22 02